Den amerikanske skuespiller Demi Moore har opgivet at redde ægteskabet med sin 15 år yngre mand.


En "ydmyget' Demi Moore tog fredag kontakt til en sagfører med speciale i skilsmisser efter et sidste forsøg på at redde ægteskabet med Ashton Kutcher mislykkedes.

Demi Moore har mistet tilliden til sin mand på grund af hans påståede sidespring for nylig, skriver The Daily Mail.

Den 48-årige skuespillers ægteskab med den 33-årige Kutcher har været en fast del af avisernes sladderspalter, siden historien om Kutchers affære med en 23-årig kvinde, Sara Leal, dukkede op i slutningen af september.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Mens Kutcher hyggede sig med den unge kvinde på et hotelværelse, var Demi Moore i gang med at forberede fejringen af deres seks års bryllupsdag.

- Samtalen med sagføreren omfattede blandt andet en vurdering af, hvilken indflydelse en skilsmisse vil få for Demi Moore. Hun er god for omkring 97 millioner pund (825 millioner kroner), og det samme er Kutcher, siger en kilde i underholdningsbranchen til avisen.

- Det er en meget stor og svær beslutning at tage for Moore. Men hendes tillid er bristet, lyder det videre.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Demi Moore har to gange tidligere set et ægteskab gå i opløsning. Først til sangskriveren Freddy Moore og derefter hendes ægteskab med skuespilleren Bruce Willis, som hun forlod i 2005 til fordel for Kutcher, der også er skuespiller.

- Hun ønskede inderligt at redde ægteskabet med Kutcher. Men han havde svært ved at afvise Sara Leal-rygterne. Især fordi rygterne blev understøttet af billeder af de to, mens de festede, siger kilden og fastslår, at Moore er færdig med Kutcher.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

/ritzau/