For godt to måneder siden blev Joey Moe far for første gang, da han, sammen med konen Zenia, blev forældre til en lille dreng. Nu har sønnen, med det opsigtsvækkende navn Elison Phelix, fået sin helt egen profil på det sociale medie Instagram.

Det er ikke første gang, at de nybagte forældre har valgt en anderledes tilgang til det at blive forældre. Da sønnen skulle navngives, var det således med hjælp fra en numerolog, som i fælleskab med forældrene besluttede at drengen skulle hedde Elison Phelix.

»Vi startede med 100 navne hver, så skar vi det ned til 15, vi kunne blive enige om. Efter tre dage kom vi frem til Elison Phelix. Det er ret fedt, at der ikke er så mange, der hedder det,« udtalte Joey Moe til Metroxpress i forbindelsen med navngivningen.

I skrivende stund har lille Elison Phelix fået næsten 1200 følgere på Instagram. Du kan se hans Instagram profil HER.