Super Bowl er større end en præsidentindsættelse!

I hvert fald, hvis man er superstjerne og skal synge til begge af årets to største begivenheder i USA.

For hvad gør man, hvis tiden er knap og ikke kan nå at øve sig godt nok til den begge to?

Ja, hvis man hedder Beyonce, indspiller man én af sangene på forhånd og sørger for at bevæge læberne nogenlunde i takt til musikken - som Finn Nørbygaards Carl Einar ville have sagt!



 


Lige siden hun sang nationalmelodien ved præsident Barack Obamas indsættelse, er der blevet gisnet om, at sang-divaen sang play back. Spekulationerne blev understøttet af mundaflæsninger og af udsagn fra en musiker i marinekorpset, der fortalte, hvordan sangerinden i 11. time besluttede sig for at bruge den båndede version.

Nu indrømmer Beyonce selv, at hun sang play-back. Forklaring: Hun er perfektionist og ønskede, at sangen for præsidenten skulle være fejlfri.

- Jeg øver som en gal og jeg havde ikke tid til at øve med orkesteret. Vi havde ikke tid til en ordentlig lydprøve, og derfor følte jeg mig ikke tryg ved at tage chancen, forklarede hun på et pressemøde forud for søndagens Super Bowl-finale.



Michelle-forvandling


- Det handlede om præsidenten og indsættelsen, og jeg ville gøre ham og mit land ære, så jeg besluttede at synge til mit indspillede bånd, hvilket er meget almindeligt i musikindustrien.

- Jeg er meget stolt af min optræden, understregede hun ifølge Sky News på pressemødet.

Til Beyonces forsvar skal siges, at man forventer, at publikummet til Super Bowl-finalen bliver det største i hendes karriere.

Sidste års Super Bowl-show, hvor Madonna sang i pausen, havde omkring 114 seere alene i USA. Kampen vises til mere end en milliard seere i over 200 lande. 

Beyonce garanterer i øvrigt, at hun synger live på søndag.