Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Efter seks ugers retssag, tre dages votering og et dramatisk ophold få sekunder inden afgørelsen kunne Amber Heard slukøret forlade retsbygningen i Virginia som sagens helt store taber.

Selvom hun havde sagsøgt sin eksmand for 100 millioner dollar, fik hun kun tilkendt 2 millioner i erstatning. Til gengæld skal hun betale ham 15 millioner.

»Jeg har ikke ord for den skuffelse, jeg har oplevet i dag,« udtaler Amber Heard via sin advokat.

»Jeg er knust over, at bjerget af beviser ikke var nok til at modstå min eksmands uforholdsmæssige magt og indflydelse.«

Hvordan Johnny Depp reagerede på sagen står dog hen i det uvisse – mens Amber Hard var til stede i retsbygningen, modtog den 58-årige 'Pirates of the Caribbean'-skuespiller afgørelsen online, da han i øjeblikket er i England for at spille koncert – og tilsyneladende for at gå på pub, da han mindre end en time inden afgørelsen blev spottet af flere på The Bridge Tavern i Newcastle.

»For seks år siden blev mit liv, mine børns liv, de mennesker der er tæt på mig og alle dem, der har troet på mig og støttet mig i årevis, tilværelsen forandret for altid,« udtalte han umiddelbart efter på Instagram.

»Seks år senere gav en jury mig mit liv tilbage. Jeg er virkelig ydmyg.«

Amber Heard og Johnny Depp blev gift i 2015, men gik fra hinanden allerede året efter. I 2018 udgav Amber Heard så en klumme i The Washington Post med påstande om hustruvold, alkoholisme og stofmisbrug.

Selvom hun ikke nævnte eksmanden ved navn valgte britiske The Sun alligevel at kalde ham 'hustrumishandler' på forsiden – noget, der fik Johnny Depp til at anlægge en injuriesag mod mediet, som endte med at vinde sagen i 2020.

Siden valgte Johnny Depp at gå direkte efter Amber Heard, som han sagsøgte for injurier med krav om erstatning på 50 millioner kroner – hvilket svarer til omtrent 375 millioner kroner.

Det fik Amber Heard til at gå til modangreb og ligeledes lægge sag an for injurier. Hun ønskede til gengæld 100 millioner dollar – svarende til cirka 750 millioner danske kroner.

Sagens jury på fem mænd og to kvinder valgte dog at lade sagen falde ud til Johnny Depps fordel. Han vandt dermed samtlige punkter i sin sag mod ekskonen, mens Amber Heard kun fik medhold i ét ud af tre punkter i sin egen sag.

Amber Heard krammer sin advokat Elaine Bredehoft efter afgørelsen.
Amber Heard krammer sin advokat Elaine Bredehoft efter afgørelsen. Foto: EVELYN HOCKSTEIN
Vis mere

Nemlig, at det var injurierende, da Johnny Depps advokat i Daily Mail kaldte hendes anklager om hustruvold for 'en hoax' – altså 'et fupnummer'.

Amber Heard vinder dermed en erstatning fra eksmanden på to millioner dollar.

Til gengæld dømmes hun til at betale 15 millioner dollar til ham: 10 millioner i erstatning samt en såkaldt straf på 5 millioner. I Virginia, hvor retssagen fandt sted, er der dog et loft på disse straffe, og hun slipper derfor med 350.000 dollar. Hun ender derfor med at skulle betale Johnny Depp 10,350 millioner dollar svarende til 72,3 millioner kroner.

Forud for domsafsigelsen opstod der kaos i retssalen, da jurymedlemmerne havde udfyldt papirerne utilstrækkeligt. De havde simpelthen glemt at notere erstatningsbeløbet og blev derfor sendt ud af lokalet for at få styr på sagerne.

Efter en kort pause kunne den seks uger lange retssag så endelig nå sin afslutning.

Genoplev B.T.s LIVE-blog herunder:

Andre læser også