Musiklegenden Michael Bundesens hus er nu sat til salg.

Den fornemme etplansvilla i Gentofte, hvor 'Bonden' tilbragte sine sidste år, er nu klar til at få nye ejere.

Boligen er på 168 kvadratmeter og er kun knap otte år gammel – den blev bygget i 2013. Villaen ligger på en vej med det poetiske navn Solsiden i Gentofte.

Villaen rummer blandt andet tre værelser, to badeværelser og tre terrasser.

Premiere på den nye Shubidua Musical på Østre Gasværk i København. Rød løber, her ankommer Michael Bundesen
Premiere på den nye Shubidua Musical på Østre Gasværk i København. Rød løber, her ankommer Michael Bundesen Foto: Simon Læssøe
Vis mere

Michael Bundesen købte ejendommen i 2016. Dengang betalte han 8,7 millioner kroner for matriklen, som nu er sat til salg til det høje beløb på 13 millioner kroner.

I 2011 blev Shu-bi-dua-forsangeren ramt af flere blodpropper i hjernen, og det satte en stopper for hans musikalske karriere. Det tvang ham til at finde et hjem, hvor han kunne komme omkring i sin kørestol.

Shu-bi-dua-ikonet døde i november 2020, og han efterlod sig en datter og to sønner.

Shu-bi-dua er det danske band, der har solgt flest plader af danske kunstnere – også flere plader end store navne som Gasolin og TV 2.

Du kan se boligen: her.