Efter to års seperation er de officielle skilsmissepapirer skrevet under

For over to år siden meddelte Janni og Christian Kjær, at de var gået hver til sit.

Men først i fredags blev de ægteskabelig bånd mellem dem klippet. Det skriver Billedbladet.

Ifølge dem bevilgede retten i Helsingør - som de hører under - parret den endelige skilsmisse efter mere end to års seperation.

Det økonomiske slagsmål mellem dem er dog langt fra ovre. I efteråret sagsøgte Janni sin nu ex-mand for et 3-cifret millionbeløb og den sag kommer altså til at køre helt adskilt fra parrets skilsmisse.

Janni og Christian Kjær nåede at være sammen i 20 år, før kærlighedsbrønden løb tør.