Nu er hele Danmarks yndlings familie fra Bryggen tilbage på skærmen.

Nu er nedtællingen til den nye sæson af ‘Familien fra Bryggen’ for alvor i gang, datoen er nemlig sat, og fra d. 11. oktober kan vi igen følge Geggo, Cengiz, Alba og Linse på tv-skærmen. Vi glæder os, og vi er ikke de eneste.

»Premiere-datoen er offentliggjort, venner! Vi er tilbage på skærmen d.11 oktober, som altid kl 20:00 på TV3. Denne her sæson er helt speciel for mig – og jeg glæder mig til at vise jer, hvad vi nu har ild i,« skriver Geggo på sin Facebookside.

Alt tyder da også på, at der er god grund til at glæde sig til den kommende sæson. Optagelserne har været i gang siden, vi slap familien i foråret, og i juni måned sagde Linse allerede, at det bestemt ikke ville blive kedeligt.

Få det første smugkig på den kommende sæson herunder.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk