25-årige Loretta Basey bliver del af en af de mest prominente engelske familier, når hun siger ja til Nathaniel Rothchild senere i år.

Når Loretta Basey senere i år siger ja til Nathaniel Rothschild bliver det formentligt et bryllup ud over det sædvanlige al den stund, at brudgommen er milliardær og del af en af de rigeste familier i verden.

Det bliver ikke mindre usædvanligt af, at bruden er tidligere nøgenmodel og blandt andet været side3-pige i tabloidavisen The Sun omkring 20 gange. Hun er også 19 år yngre end den 44-årige Rothschild-arving, der står til både at arve penge og titel af baron, når hans far, den karismatiske Jacob Rothschild, 79, engang dør.

Dermed kan Loretta Basey fuldende sit eget Askepot-eventyr og kalde sig baronesse, og etablere sig i den absolutte jetset-top i Storbritannien. Yderligere et skridt op i forhold til et tidligere forhold til den 25 år ældre og kendte britiske skuespiller Steve Coogan.

LÆS OGSÅ: Englands rigeste teenager lever det vilde liv

Loretta og Nathaniel mødtes gennem det charterselskab, hvor hun har arbejdet i salgsafdelingen de seneste to år. De blev forlovet i december og brylluppet er planlagt til at skulle finde sted i det eksklusive ski-resort Klosters i Schweiz. Det er her Nathaniel Rotchild har sin base efter at han for flere år siden valgte at forlade England af skattemæssige årsager og blive schweizisk statsborger.

Nathaniel Rothschild er det yngste barn af Lord Jacob Rothchild, men står først til at arve sin fars titel, da hans tre ældre søskende alle er piger.

LÆS OGSÅ: Margrethe slipper tøjlerne: Mary tager over

Han har tidligere været gift i tre år med Annabelle Neilson. Parret blev skilt i 1997 og et par år senere flyttede han til Schweiz. Herfra har han primært arbejdet som forretningsmand med millioninvesteringer. Med svingende succes.

I sine unge dage blev han hyldet som en gulddreng med næse for lukrative investeringer, men millioner er fosset ud af kassen de seneste år.

LÆS OGSÅ: 25 års forskel: Supermodellen og mediebossen skal giftes

I 2012 blev erklæret god for en milliard pund, men året efter var det tal barberet ned til 700 millioner pund og skal man tro de seneste tal, er hans personlig formue nu nede på 100 millioner pund. Det svarer til godt en milliard danske kroner, hvilket dog nok kan holde fogeden fra døren ind til han en dag bliver arving til sin fars milliardformue.

Artiklen er oprindeligt bragt i HER&NU.