Han har stået der selv. Med jubel i øjnene og farvestrålende konfetti, der dryssede ned fra loftet, mens salen gik amok af begejstring. Men indeni så det hele anderledes ud.
»Da den søde Lise Rønne sagde, at jeg havde vundet, tænkte jeg bare 'shit'. Jeg var helt færdig.«
Om lidt er en ny sæson af 'X Factor' klar til at rulle hen over vores skærme. Den 15. sæson. Og igen vil håbefulde unge mennesker stå med drømmen om at brage igennem, blive noget ved musikken.
Kun én vil vinde. Men er det en sejr?
Spørger man Noah Skaalum, er svaret nej.
Da han i 2011 vandt 'X Factor', var han en pige og hed Sarah. På 15 år. Selvom han siden har gennemgået en transformation til transmand, sidder arrene stadig i ham.
Med årene er de glattet ud og ikke længere så smertefulde. Men han skal ikke kradse længe i dem, før de hårde år står levende i hans hukommelse.
»Jeg gik bare ned. Gik i sort. Fik depression og angst. Har været på samtlige præparater af angstdæmpende medicin. Har ligget og grædt mig i søvn.«
»Jeg kom på psykiatrisk hospital, var på skadestuen tre gange, før jeg blev indlagt på en åben afdeling, hvor jeg var i fire måneder, og havde efterfølgende yderligere to års behandling for angst,« fortæller han. Roligt og eftertænksomt.
»Derfor er jeg bekymret for de mange unge deltagere, som ikke er klædt på til den virkelige medieverden. For den kan være fantastisk. Men den kan fandeme også være et røvhul,« siger Noah Skaalum ligeud.
Da han for ti år siden stillede op i 'X Factor', var showet stadig DRs flagskib. Dengang havde tv-stationen adresse i Gladsaxe. Få minutter fra, hvor han selv boede.
Den korte afstand betød, at der over en lang periode blev trukket store veksler på ham. Ofte arbejdede han 24 timer i døgnet, følte sig så presset, at han op til semifinalen sagde 'stop'. Men som han erkender:
»Jeg kunne slet ikke overskue det længere. Men en 15-årig siger jo ikke nej til 25 voksne, som siger: 'Kom nu, vi er der lige om lidt'. Så jeg fortsatte og havde ikke et gram overskud tilbage, da jeg vandt.«
Læg dertil, at alle de voksne på produktionen var, hvad han havde omkring sig. Selvfølgelig var hans forældre med på sidelinjen, men med de lange arbejdsdage blev holdet bag 'X Factor' hans nye familie. Hans venner. Troede han.
Men da programmet var slut, var de voksne væk. Videre til næste produktion.
»Jeg var bare en døgnflue. I det sekund, jeg havde vundet, var jeg ikke DRs problem længere. Så farvel og tak. Jeg blev bare sluppet. Ingen gjorde noget.«
»Som voksen forstår jeg godt mekanismerne, men jeg stod der som teenager, havde ingen venner tilbage, ikke haft tid til at læse op på nogen fag, stod til eksamen og anede ikke en skid,« husker Noah Skaalum, hvis gamle klassekammerater – som han havde kendt, siden han kørte på trehjulet cykel – var forsvundet. Fordi han aldrig var i skole.
»Alle mennesker i Danmark vidste, hvem jeg var. Og nu skulle jeg på et pladeselskab med helt nye mennesker, en helt ny produktion, hvor jeg også bare var en døgnflue. Der var ingen, der tog hånd om mig. Ingen, der passede på mig.«
Præmien var en pladeudgivelse. Men da den var indspillet, og han igen blev sluppet af de voksne, gik han helt ned med flaget.
»Jeg følte, at jeg havde mistet mig selv på vejen.«
Eksamen dumpede han til. Vennerne var væk. Han flygtede ind i alkoholen. Gik i byen flere gange om ugen. Drak også derhjemme alene.
»Jeg var helt ude at skide. Havde kun alkoholbaserede venner, dem jeg kunne feste med. Det var ét stort ødelæggende liv, som jeg kørte i nogle år, hvor mine forhold var kaosfyldte, venskaberne dårlige, og jeg var halvstiv hele tiden.«
I dag er han dybt taknemmelig over, at advarselslamperne begyndte at blinke i hans eget hoved. At noget indeni mindede ham om, at han havde haft et liv, der var både trygt og godt.
Det var dét, han skulle finde tilbage til. Med hjælp fra psykiatrisk hospital.
»Fordi jeg kunne finde ud af at vende det, har det også gjort mig stærkere. Men det har fandeme givet nogle bump på vejen,« erkender Noah Skaalum.
Musikken – det som Sarah i 'X Factor' engang drømte om at leve af – har længe været sat på standby. Måske vender drømmen og lysten tilbage.
Men lige nu er det den tabte uddannelse, der indhentes som enkeltfag på HF. Efter det en uddannelse som snedker. For Noah Skaalum er ferm på fingrene, elsker træarbejdet.
Alligevel fylder det i hans tanker, at lige om lidt starter en ny sæson af 'X Factor', som i dag styres af TV 2.
»Har det ændret sig? Jeg tror det ikke. Jeg har i hvert fald snakket med andre deltagere, som har sagt, at de mistede lysten til at lave musik efter at have deltaget i showet.«
»Men jeg vil da håbe, at produktionen har lært noget. For det er synd, hvis unge mennesker skal føle sig ødelagt bagefter.«
»Mit bedste råd er, at hvis du er under 18, synes jeg ikke, at du skal deltage. Og hvis du vil, så lær for guds skyld at sige nej. Og lad ikke nogen ændre på dig,« lyder det fra ham, der engang hed Sarah og vandt 'X Factor'.
»Jeg får ikke den teenager tilbage. Jeg får den ikke den tid igen. Det må jeg leve med i dag.«
B.T. har forelagt Noah Skaalums kritik for DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, som frem til 2018 var ansvarlig for 'X Factor'. Her følger hans svar:
»Det gør mig selvfølgelig ked af det og påvirker mig, at han har haft den oplevelse. Det lytter jeg vitterlig til.«
»Vi talte rigtig meget med deltagerne om, at de skulle huske at nyde at være med, men også, at det var hårdt, og at de skulle huske, at på et tidspunkt sluttede programmet, og så startede hverdagen igen.«
»Så det har hele tiden været sådan, at når programmet slutter, slutter al det med opmærksomhed og berømmelse. I hvert fald indtil man selv har skabt en karriere. Det har vi kommunikeret fra dag et.«
»Men også, at både produktionen og den psykolog, der var tilknyttet programmet, var til rådighed bagefter. Så jeg ikke helt genkende, at der bare blev lukket ned.«
»Fornemmelsen kan jeg dog godt genkende. Og derfor har vi også haft en særlig opmærksomhed på det og følt en særlig forpligtelse. Men der har været mulighed for at række hånden ud og få hjælp.«
»Selvfølgelig skal det helst ligge som en god oplevelse bagefter, og det tror jeg også, at det har gjort for mange, men jeg mener, at vi har kommunikeret meget fair over for dem.«
