20 år.

Så længe har Nikolaj Coster-Waldau og Nukâka Coster-Waldau dannet par.

Og i et stort interview med Femina kommer skuespilleren ind på, hvad der kan knække et sådan langvarigt og stærkt forhold.

Utroskab er svaret.

Danish actor Nikolaj Coster-Waldau and his wife Nukaaka Coster-Waldau arrive for the 71st Emmy Awards at the Microsoft Theatre in Los Angeles on September 22, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP)
Danish actor Nikolaj Coster-Waldau and his wife Nukaaka Coster-Waldau arrive for the 71st Emmy Awards at the Microsoft Theatre in Los Angeles on September 22, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP) Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Ja. Det er for meget at gamble med det. Der er så mange andre ting i livet, man kan tage chancer med, men lige præcis dér, tænker jeg, at det sgu er for dumt. Måske det er også, fordi jeg, da jeg var helt ung, var i et forhold, hvor der var utroskab på begge ledder, og det var helt forfærdeligt,« siger Nikolaj Coster-Waldau og tilføjer.

»Man bliver jo tosset i hovedet af det! Der er ikke NOGET mere destruerende end jalousi. Ikke noget mere ydmygende end at være jaloux. Det er forfærdeligt. Og mistilliden! Det er altså det VÆRSTE. Den havde Nukâka og jeg så også selv i starten af vores forhold, hvor man jo er enormt usikker, fordi jeg rejste på job i udlandet hele tiden, og det var svært. Vi havde den begge.«

Snakken om parforholdets skyggesider er netop nu meget aktuelt for Coster-Waldau, der spiller en af hovedrollerne i den for nylig præmierende biograffilm 'Smagen af sult'.

Her spiller han kokken Carsten, der ihærdigt forsøger på at få fat i en Michelin-stjerne til sin restaurant. Det gør han sammen med sin kone Maggie (Katrine Greis-Rosenthal), der også er ejer af restauranten, og det viser sig at være en sprængfarlig cocktail for kærlighedslivet mellem de to.

Nikolaj Coster-Waldau arrives for the premiere of the final season of "Game of Thrones" at Radio City Music Hall in New York, U.S., April 3, 2019. REUTERS/Caitlin Ochs
Nikolaj Coster-Waldau arrives for the premiere of the final season of "Game of Thrones" at Radio City Music Hall in New York, U.S., April 3, 2019. REUTERS/Caitlin Ochs Foto: CAITLIN OCHS
Vis mere

Den balancegang mellem arbejde og familie, som så mange har svært ved at finde, kender Game of Thrones-stjernen alt til. Han har for nylig opholdt sig i tre måneder uafbrudt i Island, hvor det eneste familietid han fik var igennem en Iphoneskærm, når de facetimede.

Grundet corona var det ikke muligt at besøge hinanden både den ene eller den anden vej.

En konsekvens, som Coster-Waldau familien har fået inkorporeret i deres hverdag efter farmand har været i faget i over 20 år, men også noget der tager tid at få lært.

Sådan beskriver Nickolaj Coster-Waldau livet som skuespillerfamilie og fortæller samtidig om, hvordan hans og Nukâka Coster-Waldaus forhold var præget af jalousi i begyndelsen. Den del er dog blevet bedre i takt med alderen.