Nicki Minajs bror er netop blevet idømt 25 års fængsel for at have voldtaget en 11-årig pige.

Allerede tilbage i 2017 blev han kendt skyldig i at have udsat sin steddatter for seksuelle overgreb, og nu er dommen så blevet udmålt.

Jelani Maraj, som den verdenskendte rappers bror hedder, måtte for to år siden lytte med, da den på det tidspunkt 13-årige pige forklarede, hvordan han havde voldtaget hende og truet hende til at tie om det.

Maraj havde sagt til pigen og hendes lillebror, at han ville sørge for, de ville blive sendt væk af deres mor, hvis de sagde noget om overgrebene.

I morges blev den 41-årige voldtægtsmand så dømt til at tilbringe 25 år bag tremmer.

'Dommer Robert McDonald idømte Jelani Maraj 25 år i fængsel til livstid i fængsel denne morgen,' har det amerikanske medie Hollywoodlife fået oplyst i en officiel udmelding.

Jelani Maraj er storebror til Nicki Minaj, og de blev begge født i Trindad og Tobago.

Deres far led af et alkohol- og stofmisbrug, og derfor flyttede søskendesparrets mor til New York, mens Minaj og hendes bror flyttede over til deres bedstemor.

Da Nicki Minaj fyldte ti flyttede hun og storebroren sammen til USA for at bo hos deres mor.

Tidligere på året meldte den verdensberømte rapper ud, at hun ville trække sig tilbage fra spotlyset for at stifte familie.

Hun er tidligere på året blevet gift med Kenneth Petty, som der også har været skrevet mange artikler om.

Han er nemlig både blevet dømt for mord og voldtægtsforsøg.