»Nicki, du tager du dig fandeme sammen.«

Nicki Billes nye kæreste er ikke bange for at sætte ham på plads. Og det har han brug for, siger den tidligere fodboldstjerne, der onsdag viste sin kæreste frem for første gang.

Her var han mødt op til Reality Awards i håb om at vinde prisen for 'årets bedste netprogram' for TV 2 Play-serien 'Nicki Bille'.

Prisen endte med at gå til 'Familien Fisker', men Nicki Bille var alligevel lutter smil efter showet. Han var nemlig af sted med sin nye kæreste, Cecilie Le Dous.

Nicki Bille og Cecilie Le Dous til Reality Awards 2021.
Nicki Bille og Cecilie Le Dous til Reality Awards 2021. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Parret mødte hinanden ved en fødselsdag hos en fælles ven, fortæller de til Se og Hør, der også har spurgt, hvad fodboldstjernen faldt for hos sin nye flamme.

»Alt! Du ville også falde for hende, hvis du kiggede på hende. Det bliver en lang samtale (hvis han skal fortælle, hvad han faldt for, red.), men jeg skal nok gøre det kort,« siger han.

»Vi er så langt fra hinanden på så mange punkter,« siger han og remser op.

Ifølge den tidligere fodboldstjerne har Cecilie Le Dous 'styr på sine ting'. Hun er hårdtarbejdende og disciplineret. Noget han desværre ikke selv er længere, indrømmer han.

Parret havde svært ved at holde fingrene fra hinanden under showet.
Parret havde svært ved at holde fingrene fra hinanden under showet. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han kan derfor lære rigtig mange ting af sin nye kæreste, som også tør at gå til ham og sige: 'Nicki, du tager du dig fandeme sammen', siger han forelsket til Se og Hør.

De seneste år har den tidligere landsholdsspiller flere gange været i mediernes søgelys. Det hele kulminerede med en fængselsdom for vold, trusler og våbenbesiddelse efter en fest i 2018, hvor han ved et uheld blev skudt i armen med 40 hagl og efterfølgende truede en sygeplejerske.

»Jeg har levet lang tid i skyggen af de sidste to år. Jeg er pissehamrende træt af det. Jeg er mæt. Jeg gider ikke mere. Jeg vil stå op, være glad, motiveret og arbejde hårdt. Have nogle mål her i livet – det er det, det handler om,« fortalte Nicki Bille i tv-programmet 'Nicki Bille'.