Broadway-stjernen Nick Cordero døde som følger af et langt forløb med covid-19 i slutningen af marts 2020.

Han efterlod sig sin dengang etårige søn Elvis og sin kone Amanda Kloots. Det var en stor sorg for hende, men nu ser det lidt lyst ud igen.

Amanda Kloots er nemlig begyndt at date igen, fortæller hun ifølge Page Six i en episode af talkshowet 'The Talk'.

»Jeg er lige begyndt at gå ud igen, og det er så vanvittigt at være begyndt at date for første gang som 39-årig,« sagde hun under programmet.

Før Amanda Kloots var gift med Nick Cordero, var hun gift med skuespiller David Larsen og har aldrig rigtig behøvet at date. Hun har mødt dem i film- og teaterbranchen, hvor hun har været en del af musical- og dansehold.

Senere er hun blevet medvært på talkshowet 'The Talk', hvor hun fortæller om sit nye liv med dating.

»Det er vidunderlige mennesker, jeg møder, og det har hidtil været en fantastisk proces. Men jeg vil da indrømme sige, at det er svært,« lyder det fra Amanda Kloots.

Nick Cordero blev kun 41 år og kæmpede 95 dage af sit liv mod covid-19 på hospitalet, hvor han havde været indlagt i Los Angeles siden marts.

'Jeg kan ikke tro det, og det gør ondt overalt. Mit hjerte er knust, og jeg kan ikke forestille mig vores liv uden ham,' skrev Amanda Kloots dengang på sin Instagram-profil.