Dronningens forhenværende ceremonimester, Christian Eugen-Olsen støtter nu sin ven Christian Kjær.

Christian Kjær kørte tilbage i 2019 ind i en official ved et cykelløb og fik frataget sine royale titler, og senere hen mistede han sit jagttegn. Det har fået hans ven Christian Eugen-Olsen til at stå noget uforstående tilbage.

»Jeg kan ikke forstå, at man efter en færdselsforseelse skal miste sit jagttegn. Jeg kan ikke se, at de to ting hænger sammen. Det er unfair,« siger Christian Eugen-Olsen til SE & HØR.

Trods at Christian Kjær har fået frataget sine titler af dronning Margrethe, så kan han altså regne med en stærk opbakning fra en tidligere topchef i kongehuset, nemlig Christian Eugen-Olsen, der i 22 år var kongehusets ceremonimester.

Audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg mandag d. 4. april 2016- - Fhv. Ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, takkede for Dronningens hilsner i anledning af hans 75 års fødselsdag.
Audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg mandag d. 4. april 2016- - Fhv. Ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, takkede for Dronningens hilsner i anledning af hans 75 års fødselsdag. Foto: Bjarne Luthcke
Vis mere

For udover, at han kalder det unfair, så har han også overfor Se & Hør forklaret, at det har taget hårdt på den 77-årige tidligere kammerherre, og at han er ked af det på Christian Kjærs vegne, da det har været hårdt for Kjær, men at han heller ikke har den hele viden om, hvad der reelt foregik.

Som Christian Kjærs personlige ven ved han dog, at det ikke var nemt for ham. Og Christian Eugen-Olsen vil ikke give sin personlige mening om, om hvorvidt det var fair at få fjernet titlerne.

Christian Kjær var tidligere jagtkammerat med den afdøde prins Henrik, og derfor betyder jagt meget i hans liv.

For nylig var Christian Kjær omdrejningspunktet i en ny dokumentar, hvor man får lov til at komme indenfor og helt tæt på FLSmidth-arvingen Christian Kjær. En dokumentar, der netop kredser om episoden fra 2019.