Nadja har ikke bare mistet sin kæreste gennem det sidste år, samtidig mistede hun også sin højt elskede hund.

Nadjas mail, telefon og indbakke bugner af spørgsmål om hende og Lenny og deres brud, derfor har Nadja nu lavet en YouTube-video omkring bruddet. Hun vil stadig ikke gå i detaljer om, hvorfor de slog op, men hun løfter sløret for én ting omkring bruddet.

'I korte træk: Nogle gange så er man bare ikke glad længere, og det var jeg ikke,' forklarer Nadja, som hurtigt fandt en lejlighed og flyttede ind i den i går.

Hun lægger vægt på, at de har haft en masse gode minder sammen, og hun vil ikke sige noget grimt om Lenny, selvom han forleden langede ud efter hende og fortalte, at han følte sig ført bag lyset.

Selvom et brud fra en kæreste altid er hårdt, så er det ekstra hårdt for Nadja, fordi der er én ting – eller rettere sagt en person, hun kommer til at savne i sit liv. Bruddet betyder nemlig ikke kun e farvel til Lenny, og det får hende til at bryde sammen i videoen:

'Jeg må ikke få Bent med, så jeg skulle sige farvel til ham. Vi har jo begge to haft ham sammen i over et år, han er jo bare blevet ens lille barn, hvis man kan sige det sådan, så det gør sgu bare ondt,' lyder det grådkvalt fra Nadja i videoen.

Heldigvis får Nadja sin kat, Abby, med sig, men Bent og katten er gode venner, så det bliver både hårdt for dem at være adskilt og for Nadja at undvære den lille hvide hund Bent, som har fyldt meget på både Nadja og Lennys Instagram-profiler og i deres liv det sidste år.

Hun får opbakning fra flere at sine følgere, som sagtens kan sætte sig ind i, at det ikke bare er en hund, hun mister.

 

Se hele videoen, hvor Nadja fortæller om bruddet, og hvad der skal ske nu, herunder:

 

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk