Musicalstjernen Julie Steincke er alenemor til to – har fået børn med sin ven: Jeg er ikke desperat for at finde en mand

Forældrene var hjemme på juleferie. Der var gløgg i glassene. Æbleskiver på tallerkenen. I pejsen knitrede brændeknuderne lystigt. Hyggen osede ud i stuen, da en mail tikkede ind i hendes e-Boks og ændrede alt.

»Jeg kan huske, at jeg blev helt paf. Hvad betyder det? spurgte jeg mine forældre. De vidste det heller ikke. Ring og spørg din læge, sagde min mor. Og det gjorde jeg så,« siger Julie Steincke om dét, der blev et markant vendepunkt i hendes liv.

Om lidt er hun aktuel i musicalen 'Green Day: American Idiot', der handler om vores søgen efter mål og mening i livet. Vores jagt på lykke.

Og den har den 44-årige musicalstjerne fundet. Omend vejen dertil var fyldt med uventede benspænd. Som for alvor begyndte den juledag i 2014. Dem vender vi tilbage til.

At møde udfordringer og modgang på sin vej var langtfra noget nyt i Julie Steinckes liv.

Tre år gammel flyttede familien til England. Hun kunne ikke sproget og blev mødt af et stift system uden pædagogisk sans.

»Min modgang startede med, at jeg allerede som lille blev slået og råbt ad, fordi jeg ikke talte sproget og sagde tingene ordentligt på engelsk,« forklarer Julie Steincke om årene i det engelske skolesystem, hvor hun jævnligt blev sat i skammekrogen og fik at vide, at hun var dum. Selvom det siden viste sig, at hun var ordblind.

»Til sidst kunne jeg ikke længere beherske mig, og jeg endte med at bide læreren i anklen. Jeg kunne simpelthen ikke tage det mere,« siger hun. Og lover, at hun ikke længere bider fra sig. I hvert fald ikke fysisk.

»Men som jeg plejer at sige, 'my failures became my successes',« smiler hun.

De perfekt turnerede engelske sætninger – som demonstrerer, at hun for længst har lært at beherske sproget – strøs da også med løs hånd ind i hendes tale, når hun fortæller om, hvordan modgangen endte med at sende hende på en anden mere kropslig skole, som igen førte til, at hun traf sit valg om at gå scenevejen.

Med fuldt blus på både karrieren og kærligheden tegnede fremtiden lyst, og drømmen om at stifte egen familie fyldte mere og mere.

Men fem års mislykkede og halvhjertede forsøg gav forholdet det endelige dødsstød. Så i en alder af 38 og single valgte Julie Steincke at blive tjekket. Og det var svaret på dét tjek, der i julen 2014 tikkede ind i hendes e-Boks.

'Din ægreserve er meget lav,' stod der bare. Hun blev paf. Opsøgte sin daværende læge. Og fik den nedslående besked.

»Jeg fik et år til at bestemme mig for, om jeg ville være gravid. Det var tidsrammen for den chance, som jeg havde. Det var som at få en hammer i hovedet,« fortæller Julie Steincke ærligt.

Hun fik det ikke bedre, da lægen foreslog hende at dresse sig op, gå i byen og nedlægge mændene. Krydse fingre for, at der var bid.

»På scenen kan jeg spille de mest sensuelle roller, men ude i det virkelige liv er jeg håbløst dårlig til at flirte. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Jeg er alt for klodset. Og onenightstand gør jeg slet ikke, så det kunne jeg slet ikke gøre mod nogen,« understreger Julie Steincke, hvis drøm om at få børn havde boet i hende altid. Hun troede bare, at hun havde tid nok. Nu viste det sig, at det havde hun slet ikke.

»Så tjek det. I god tid,« siger hun med løftet pegefinger til de yngre generationer.

Første skridt var en fertilitetsklinik. Men alt vendte sig inden i hende, da personalet iført deres hvide kitler viste hende rundt.

»Så løftede de op i den her ismaskine, hvor de opbevarede sæden. 'Der er nummer 2035, han har blå øjne og….',« starter hun og ryster på hovedet.

»Fra at have haft en mand, som jeg vidste, jeg skulle have børn med til at stå foran et nummer i en fryser? Det blev følelseskoldt. Jeg var helt fucked,« fortæller en ærlig Julie Steincke, som indirekte følte, at hun nu igen blev sat i skammekrogen, var hende, der ikke kunne finde ud af noget.

Alligevel vidste hun, at det ikke var den kliniske vej, hun skulle. Vidste, at hun ønskede en fysisk far. Og begyndte at se sig omkring efter én i vennekredsen.

»Henrik var bare kandidat nummer ét,« smiler hun om sin mangeårige bedste ven Henrik Lund, der som hun selv er skuespiller og sanger.

»Men hvordan fanden spørger man lige om det,« griner hun og giver svaret i videoen ovenfor.

Den 4. august 2016 kom Storm til verden. Parrets første. Og i september 2018 kom nummer to. Felix. Hun er lykkelig.

»Vi finder ud af det sammen. Vi elsker hinanden, for vi er de bedste venner,« siger hun om den usædvanlige familiekonstellation og et venneforhold med plads til grin og gråd, der er så stærkt, at de også kan dele den opgave, det er at have fået børn sammen.

»Henrik var den sidste option. Jeg kunne ikke få ud af hovedet, at jeg skulle være mor, og jeg tror ikke, at jeg ville være et særlig rart menneske, hvis ikke jeg havde fået de børn. For så var jeg gået ind i arbejdet med 190 kilometer i timen,« mener Julie Steincke, som – siden hun blev mor – har fået et nyt perspektiv på sit liv.

»De har virkelig været det, som jeg søgte. Alt det andet – karrieren – har været bonus. Men det var ikke det, jeg var sat på jorden for at gøre og være.«

»Det var helt klart at mærke, hvor ligegyldig jeg er. Arbejdet betyder stadig meget for mig, men klapsalverne betyder mindre og mindre.«

For seks år siden fik hun en besked i sin e-Boks og tog skæbnen i egen hånd. Gik efter mål og mening i sit liv. Og fandt det.

Øjnene stråler, når hun taler om sine små mirakler og den kærlighed, hun føler til dem. Og skal hun 'nøjes' med den, har Julie Steincke det okay med det.

»Det har jeg accepteret. Også fordi jeg ikke vil det der Tinder,« siger hun og vrænger på næsen ad den populære datingapp.

»Jeg fylder 45. Jeg er enlig mor, men har de bedste børn, og jeg er ikke desperat for at gå ud og finde en mand. Hvis det sker, er det vidunderligt. Men det er dejligt at være det sted, hvor man faktisk hviler i sig selv og har accepteret, at det er sådan, det er. Jeg behøver ikke at bevise noget. Jeg trives godt. Jeg er i lykken. Jeg har fundet lykken.«

'Green Day's American Idiot' har premiere på Østre Gasværk 26. juni