Solen stod højt og smukt på en næsten skyfri himmel over Vedbæk Kirke tirsdag middag. Her blev der sat et endeligt og rørende punktum for skuespiller og teaterchef Morten Grunwalds liv efter 83 år.

Det var desværre uden Grunwalds mangeårige hustru, Lily Weiding, som var blevet syg.

»Vores mor er blevet ramt af en feberforkølelse og er derfor ikke med i dag. Det er hun selvfølgelig meget ked af, men det er den rigtige beslutning i forhold til hendes fortsatte helbred,« sagde Grunwalds bonusdatter Julie Wieth før bisættelsen.

Efter bisættelsen uddybede hun over for B.T.

Familie og venner fik sagt farvel til Morten Grunwald, der gik bort midt i november efter et længere kræftsygdomsforløb.
Familie og venner fik sagt farvel til Morten Grunwald, der gik bort midt i november efter et længere kræftsygdomsforløb. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Hun (Lily Weiding, red.) har jo sagt farvel og er en meget fornuftig kvinde. Derfor vidste hun, at hun ikke skulle med i kirke, nu hvor hun har feber,« sagde Julie Wieth.

Ceremonien sluttede til tonerne af Kim Larsen-klassikeren 'Om lidt'. Herefter bar blandt andet Grunwalds datter Tanja Grunwald, hans børnebørn og Tommy Kenter kisten ud til rustvognen.

»Det var smukt, og Tommy (Kenter, red.) holdt en meget, meget smuk tale. Det var i hans (Morten Grunwalds, red.) ånd. Vi fik sendt ham afsted på en god måde. Han kigger ned, håber jeg. Han sidder med sin søster deroppe,« sagde Tanja Grunwald.

En tydeligt berørt Tommy Kenter var forståeligt nok ganske fåmælt efter bisættelsen. da han blev spurgt ind til sin tale.

Tommy Kenter holdt en flot, humoristisk og rørende tale i kirken til sin gode vens bisættelse.
Tommy Kenter holdt en flot, humoristisk og rørende tale i kirken til sin gode vens bisættelse. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg fortalte bare, hvor meget Morten har betydet for min karriere gennem årene, siden jeg var ung.«

Kan du sætte ord på mennesket Morten Grunwald?

»Det kunne jeg da godt, men ikke i tre smarte sætninger. Det kan ikke gøres kort,« sluttede han.

Ove Sprogøes søn Henning delte et smukt minde om Morten Grunwald:

Tanja Grunwald, datter af Morten Grunwald.
Tanja Grunwald, datter af Morten Grunwald. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

»Jeg vil huske ham fra den dag, hvor han var med ude i Tømmerup og fortælle min far, at Poul (Bundgaard, red.) var død. Det var meget bevægende. Det var han meget øm omkring. Det var en meget stor dag for mig og ham sammen,« sagde Henning Sprogøe.

Skuespiller Per Pallesen har arbejdet med Morten Grunwald i mange år på teaterscenen. De havde også et tæt privat forhold, de boede begge på Frederiksberg og var tennismakkere i flere år.

»Vi har faktisk guldbryllup i år, Morten og mig. Han har betydet utrolig meget for mig kunstnerisk og menneskeligt. Han var altid utrolig generøs og lyttende, hvis man havde problemer. Han var en god ven,« siger han.

Der dukkede adskillige markante kendte danskere op for at tage afsked med Morten Grunwald, som de fleste danskere nok bedst kender fra Olsen Banden-filmene.

Per Pallesen.
Per Pallesen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Flere lagde vægt på, at han var en ekstrem vigtig figur og kulturel spydspids i forhold til sit arbejde på teaterscenen.

»Han var fuldstændig enestående. Jeg ved godt, at mange opfatter Morten Grunwald som Benny fra Olsen Banden, men jeg har i meget højere grad haft kontakt med ham som teatermand. Den store internationale teatermand han i virkeligheden var. Det er et stort tab for dansk teater,« sagde Ulf Pilgaard.

I oktober oplyste Morten Grunwald, at han havde takket nej til kræftbehandling. Han takkede nej til strålebehandling, men lagde vægt på, at han havde levet langt og godt liv.

I midten af november sov han stille ind efter et døgns indlæggelse på Hospice Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.

Morten Grunwald.
Morten Grunwald. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Udover sin meget kendte rolle som Benny i Olsen Banden-filmene har han også været teaterleder for Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk Teater. På sidstnævnte teater blev der afholdt gravøl for venner og familie.

Her kan du genopleve B.T.s dækning af bisættelsen.