Tirsdag kom det frem, at 'Olsen-banden'-skuespilleren Morten Grunwald er ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Der er tale om den uhelbredelige slags. Han har måske kun måneder tilbage at leve i.
B.T. har spurgt den kendte læge og tv-vært Charlotte Bøving, hvordan man lever med en udløbsdato.
»Der er mange patienter, som kommer til mig og får en alvorlig diagnose. Mange af dem vælter og går i stå. De ser kun døden i øjnene, og derfor prøver jeg at inspirere dem til at nyde hver dag,« siger hun og uddyber:
»Vi skal leve, selvom vi har udløbsdatoer. Og så længe jeg har kræfterne og overskuddet til det, så vrider jeg alt det bedste, jeg kan, ud af hver eneste dag.«
Charlotte Bøving fik selv i 2016 at vide, at hun havde kræft i tyndtarmen og bughulen, som ikke kunne opereres. På trods af det holder hun sig ekstremt aktiv både med arbejdet som praktiserende læge i Varde, men også som tv-vært blandt andet i programmet 'Lægen flytter ind', og hun har skrevet bogen ’Jeg lever med en udløbsdato’.
Før diagnosen var det 'givet', at hun ville blive en gammel kvinde. Den sikkerhed har hun ikke længere, men det er ikke udelukkende negativt.
Det har i hvert fald ændret hendes syn på livet, og hun lever efter mantraet:
»Jeg er ikke mere syg i dag, end jeg var i går. Jeg har næsten haft et rigere liv nu, end før jeg fik min diagnose. Jeg er mere fokuseret på at nyde hver eneste dag og øjeblikkets taknemmelighed. Og jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvad vil jeg bruge resten af mit liv på «
Med det mener hun, at man skal sætte endnu mere pris på sine nære relationer. Både for sin egen skyld, men også for deres skyld.
Samtidig bør man også tage en række vigtige samtaler som eksempelvis organdonation, arv, begravelse osv.
»Det er vigtigt, at man får taget de alvorlige snakke, inden det er for sent. Det skal ikke være de pårørende, der sidder med alle de vigtige beslutninger, når de er mest sårbare,« siger lægen, der i 2017 blev gift med kæresten Pernille.
Den alvorlige diagnose ramte hele Charlotte Bøvings nærmeste vennekreds og familie hårdt. I den forbindelse har hun også et vigtigt budskab til andre pårørende, der sidder i samme situation.
»Alle ens pårørende bliver enormt berørte, når man får stillet en alvorlig diagnose, og jeg følte næsten skyld, fordi alle omkring mig var kede af det,« siger hun og fortsætter:
»Jeg måtte sige til min bedste ven, Dennis Knudsen, og til min Pernille, at ’I bliver nødt til at mande jer lidt op. Brug hinanden. Det er for hårdt for mig at bære mit eget kors og jeres.’«
Hun lægger dog vægt på, at det ikke betyder, at ens nærmeste ikke må vise, at de er kede af det.
»Det betyder ikke, at man ikke må vise følelser. Selvfølgelig må man det. Men det kan blive for meget, når lige meget, hvor man kigger hen, var alle kede af det.«
Hun slutter af med at italesætte, hvor vigtigt det ifølge hendes optik er, at man ikke ser for langt ud i fremtiden.
»Jeg har en logisk tilgang, og nogle gange kan det fylde meget. Mange gør sig bekymringer ude i fremtiden hvad sker der om fire-fem år? Men ingen kan styre fremtiden. Så nyd hver eneste dag. Selv når man ligger på det sidste, kan man leve livet og få noget positivt ud af ens nære relationer.«
Når der er tale om dødssyge patienter, kommer Charlotte Bøving også med en opsang til nogle af kollegerne.
»Jeg vil gerne opfordre min kolleger til at være mere dygtige til at sige til uhelbredeligt syge mennesker, når en kemokur ikke længere giver mening. De skal ikke bruge den sidste tid på at fare til den ene nyttesløse kemokur til den anden, når de i stedet kan bruge de sidste kræfter på de nære relationer.«
