Hun blev Spies’ morgenbolledame som 16-årig, narkoluder som 18-årig og døde som 25-årig. Nu laver søsteren teater om hendes tragiske liv.

Var Simon Spies en gammel gris, som med penge, alkohol, stoffer og et liv i luksus lokkede unge piger i fordærv?

Selvom det i år er 30 år siden, Simon Spies døde, mener Anika Barkan, at det er på tide, at der sættes spørgsmålstegn ved idoliseringen af den legendariske folkeforfører og hans forbrug af mennesker. Meget unge mennesker. Som nu hendes egen søster.

Derfor er der i næste uge premiere på ’Heidi – en rejse til helvede med Simon Spies’, en teaterforestilling, som fortæller historien om søsteren Heidi og en skæbne, der er så tragisk, at den er svær at rumme i en enkelt mundfuld.

- Hendes livsbane rummer så mange aspekter og så mange krænkelser, der er interessante at belyse. Men også hele Spies-problematikken om, hvordan vi forholder os til at forherlige et menneske, som virkelig har overskredet nogle grænser, siger 41-årige Anika Barkan om grunden til, at hendes søsters liv nu bliver endevendt på de skrå brædder, 27 år efter at hun fik en trist død pga. 80ernes mest frygtede sygdom, aids.

Selvmord og voldtægt

Egentlig kendte hun ikke sin søster rasende godt. Der var 11 års forskel på de to piger. Og Anika var således ikke engang født, da Heidi fik det første af mange brændemærker i sit liv: Faderens selvmord, da hun var to.

Det næste dybe mærke blev sat, da Anika var to år gammel. Det var, da Heidi blev voldtaget af den frisør, hun var i skolepraktik hos. Og da Heidi få år senere blev ansat som først piccoline, siden morgenbolledame hos Simon Spies, var Anika stadig så lille, at verden blev set med naive barneøjne.

- Mit billede af Heidi var, at hun var glad, at hun havde et enormt overskud, altid var omsorgsfuld, når hun kom hjem. Jeg syntes jo bare, at hun var dejlig og skæg og altid kom hjem i det flotteste tøj, siger Anika Barkan om søsterens år med Spies.

En ting, hun dog husker tydeligt, er følelsen i den lille familie af, at ham Spies var en flink fyr. For da moderen for guderne må vide hvilken gang var blevet forladt af en mand, syntes Simon Spies, at det var så synd for hende og hendes børn, at han forærede dem en rejse til Mallorca.

- Vi havde aldrig været ude at rejse før, og nu skulle vi ned i varmen. Jeg var fem år. Han virkede som en rar mand. Sådan tror jeg også, at min mor tænkte. At hun var fascineret og draget af den verden, som han tilbød. At hun, som hele arbejder- og middelklassen, hoppede med på hans drøm om et andet samfund, der var drevet af lyst og nydelse, forklarer Anika Barkan, som aldrig nåede at snakke med sin mor om, hvordan hun kunne ’overdrage’ sin teenagedatter i Spies’ varetægt, og som selv først mange år senere var i stand til at sætte søsterens år og funktion som morgenbolledame hos Spies ind i et noget andet perspektiv.

Stor skam

- Det har været forbundet med en stor skam på mange måder og var ikke noget, vi talte om efterfølgende. Der blev lagt låg på, fortæller Anika Barkan,

Da Heidi som 19-årig blev droppet af Simon Spies, var hun allerede afhængig. Af penge. Alkohol. Stoffer. Det vilde liv.

Og det kunne kun opretholdes ved at blive stripper og escortpige. Indledningen på en deroute, som på få år trak hende helt ned i dyndet og et liv som narkoluder.

- Hvor galt det var, begyndte først at gå op for mig, da jeg var omkring ti år. Især det sidste halvandet år inden hun døde, husker jeg som decideret ubehageligt. Det er voldsomt at se et menneske, som er så destrueret, som hun blev til sidst, siger Anika Barkan.

- Heroinmisbrug er utrolig grimt at være vidne til, siger Heidis søster, som stadig kan få ondt i maven og en stikken i hjertet, når hun kører gennem Skelbækgade på Vesterbro, gaden hvor mange narkoprostituerede stadig holder til.Fordi familien aldrig talte om Heidi og hendes skæbne, er meget af Anika Barkans viden om søsteren noget, hun har måttet grave sig frem til. Bl.a. i medierne.

Mediebegivenhed

- Heidi blev selv en mediebegivenhed, lige inden hun døde. Hiv og aids var så nyt, at pressen hungrede efter de her tragiske skæbner. Hun var et skelet, vejede 23 kg og lå på en isoleret afdeling på Hvidovre Hospital, som pressen ikke havde adgang til. Alligevel lykkedes det Heidi at stavre sig ned i parkeringskælderen for at lade sig interviewe til Ekstra Bladet, som simpelthen købte hendes historier for et karton smøger. De bragte nærmest en serie om hende, fra hun mistede sin datter, som ni måneder gammel døde af aids, og via en indlæggelse på den lukkede, til hun selv døde. Men hun var så langt ude pga. stoffer, så hvor meget var virkeligt? Hvor meget var noget, hun forestillede sig, siger Anika Barkan.

Et billede af en samtid

Af gode grunde har hun ikke selv svaret. Og ønsker heller ikke at komme med sine bud.

- Det ville være alt for forsimplet at give Spies skylden for Heidis rejse til helvede. For hendes historie er også billedet af en samtid, der kom i kølvandet af hele frigørelsesprocessen. Derfor er stykket mere en granskning af en familiehistorie, en venden af enhver sten og kiggen under gulvtæpper for at se, hvad der ligger af mulige årsager, og så må publikum selv nå frem til en konklusion, siger Anika Barkan.

Bag forestillingen står CoreAct, som består af Anika Barkan og Helene Kvint. Begge medvirker i stykket, som får premiere 5. maj på Teater Grob på Nørrebro i København.

Fakta: Heidis korte liv

1962: Født.
1964: Faderen begår selvmord.
1975: Voldtages af frisør, hun er i praktik hos.
1977: Ansættes som piccoline hos Spies.
1978: Flytter ind hos Spies som morgenbolledame.
1981: Smides ud af Spies. Angiveligt fordi hun ikke vil giftes med ham.
1981: Bliver stripper, escortpige og siden narkoluder på Vesterbro
1983: Simon Spies bliver gift med Janni. Dør året efter.
1985: Får datteren Melanie, som fødes med aids og dør af sygdommen ni måneder gammel
1987: Dør 19. juni af aids.