Med ottelinger at forsørge, plus seks børn yderligere, har det været svært for verdens mest kendte seriemor, 34-årig californiske Nadya Suleman at få økonomien til at hænge sammen. Porno-producenten Steven Hirsch har nu tilbudt Suleman en løsning: En stjernerolle i hans næste film.

Nadya Sulemans hus La Habra i Californien, hvor hun bor med de mange børn, er ved at ryge på tvangsauktion. Suleman skylder 460.000 dollars, cirka 2,3 millioner danske kroner.

Pengene skal ifølge kendis-hjemmesiden TMZ falde senest tirsdag ved bankernes lukketid.

Porno-producenten Steven Hirsch, der ejer en af de største og mest succesfulde amerikanske pornofilmselskaber Vivid, har fået nys om Sulemans økonomiske kvaler.

I et brev til den økonomisk trængte serie-mor, som TMZ har opsnappet, tilbyder han hende en hovedrolle i sin næste film. Ifølge TMZ har Suleman endnu ikke reageret på brevet.