Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Af Simon Riedel

Mogens Lykketofts teenagebilleder: Mogens Lykketoft tog i al hemmelighed kontakt til sin biologiske mor og far, der - uden at ane det - var forældre til en fremtrædende politiker.

Hemmeligt detektivarbejde

Da jeg var en halv snes år, blev det fortalt mig, at jeg var adopteret. Vi snakkede ikke meget om det, mine forældre syntes bare, jeg skulle vide det. Det gav mig ikke nogen traumer, jeg havde en god og tryg barndom, men jeg havde også en nysgerrighed i baghovedet om, hvad mine rødder egentlig var. På en diskret måde fandt jeg ud af mit biologiske puslespil.

Jeg sendte min biologiske far og mor et brev, hvor jeg skrev: ' Her er jeg. Jeg fortæller ikke, hvem jeg er, for jeg er en offentlig person, og hvis I ikke er interesseret, så bare drop det.' Jeg lavede en blind postboks til deres svar. Heldigvis ville de begge gerne høre fra mig.

Adopteret to gange

Min biologiske mor blev som ganske ung gravid med sønnen på den gård, hvor hun tjente. Min biologiske far ville ikke ægte hende, og hans familie mente heller ikke, hun var fin nok. Derfor blev hun tvunget til at flytte til København og bortadoptere sit barn. Historien om min baggrund har endda en ekstra dimension. For jeg levede i en anden adoptivfamilie i otte måneder, inden jeg kom til Frederiksberg. Få måneder efter at jeg var kommet til den familie, døde manden, og hans kone gav op og adopterede mig videre.

Min far havde arbejdet hårdt

Min far, Axel, var en gammel mand af sin alder, og han blev ikke meget ældre, end han var her. Han havde arbejdet meget hårdt i sin tid. Han havde den gamle Chevrolet fra 1934, og her er vi i 1957, så det var en gammel bil på 23 år. Når han var rask nok, tøffede vi med den til Jylland, og dengang, før motorvejene, kom vi gennem alle købstæder undervejs - Roskilde, Ringsted osv. - så det tog flere evigheder at nå frem. Det var en helt anden verden dengang. Ærgerligt, at man skilte sig af med den Chevrolet dengang, den havde været sjov at have i dag.

Busrejse til Rhinen

Da jeg blev konfirmeret, tog jeg af sted med min mor Martha på busrejse til Koblenz ved Rhinen i Tyskland, og det var første gang, jeg var udenfor Danmark og Helsingborg. Jeg havde i øvrigt fået en pladespiller af bakelit i konfirmationsgave.

Læste et helt leksikon

Jeg var i sagens natur enebarn og blev måske lidt gammelklog. Historie interesserede mig meget, og vi havde ikke så mange bøger derhjemme, kun Illustreret Dansk Konversationsleksikon og min mors bogklubbøger, så jeg måtte selv gå på biblioteket, da jeg var færdig med at læse vores leksikon.

Her var jeg 12 år og til min fætters konfirmation, og det ser ud til, at vi drak snaps eller i det mindste portvin.

I skole med Georg Metz

Jeg gik på Frederiksberg Gymnasiums mellemskole fra femte klasse og havde altså de samme lærere i syv år. Jeg gik i skole med Georg Metz, som ses nederst til venstre i billedet. Vi lavede skolebladet Pro Cetera sammen. Det var meget langhåret og meget klogt. Det udkom i to numre og omhandlede filosofi, Villy Sørensen og Bela Bartoks musik. Metz og jeg har været venner siden, og vi ses stadig.

Jeg havde det godt med at gå i skole, men det var lidt kedeligt, at jeg gik i en drengeklasse, som ofte blev styret af de mere voldsomme elementer. I begyndelsen var jeg lidt af en enspænder, men det ændrede sig meget i gymnasiet, hvor jeg blev formand for elevrådet i et par år og stod for festerne. Der blev drukket øl og danset, og der skete mange ting.

Mit skæg vakte opsigt og skabte debat

Det vakte opsigt, at jeg havde et fipskæg, som blev genstand for debat og kommentarer.

Jeg synes selv, det var lidt morsomt, at jeg måske lignede Trotskij en smule, så jeg blev ved med at have det i mange år. Jeg kan her vise en række barberinger af det skæg, som efterhånden blev så tilpas beskedent, at jeg lige så godt kunne fjerne det helt. Det var min nuværende kone, Mette, der syntes, at nu skulle det væk. Så på en rejse til Kina for otte år siden ragede jeg det af, og jeg har ikke savnet det siden.

Andre læser også