Shanina Shaik blev for alvor kendt, da hun som 17-årig i 2008 deltog i det australske reality tv-program 'Make Me a Supermodel'. Hun har dog ikke altid haft det lige let. Som barn er hun nemlig ofte blevet mobbet, skriver Fox News.

»Jeg pjækkede fra skole, og mine karakterer faldt, fordi jeg havde det skidt. Jeg havde ikke modet til at fortælle det til min mor,« siger Shanina Shaik.

I dag opfordrer hun alle, der bliver mobbet, til at fortælle det til nogen.

»Der er altid en vej ud af det, og det er ikke noget at være flov over. Men det var jeg selv,« siger modellen.

Modellen er tidligere blevet mobbet for sin hudfarve.
Modellen er tidligere blevet mobbet for sin hudfarve. STEPHANE MAHE

Hun blev mobbet, fordi hun havde en anden hudfarve.

Den 27-årige kvindes far er fra Pakistan, og hendes mor er fra Litauen. Hun er dog opvokset i Australien.

Til at begynde med var det endda svært overhovedet at få job som model.

»Jeg lignede ikke en typisk australsk pige med blond hår. De (modebranchen, red.) havde svært ved at placere mig i en bestemt kategori. Jeg var derfor nødt til at flytte til New York for at få et job. På den anden side er det jo det, der gør mig unik i dag. Men det kan være svært at håndtere et afslag,« siger hun.

Shanina Shaik.
Shanina Shaik. KENA BETANCUR

På grund af sin afrejse til USA afsluttede den dengang 17-årige pige aldrig gymnasiet.

»Det var en stor beslutning, men jeg vidste også, at det kunne blive en stor oplevelse og føre gode ting med sig,« siger hun.

I dag er karrieren godt kørende for Victoria Secret-modellen, der håber på, at modebranchen vil promovere endnu flere 'farvede' piger.

»Jeg ville meget gerne se endnu flere piger som mig selv på forsiden af magasiner.«

Hun har 1,3 millioner følgere på Instagram.