Den populære plus size-model Ashley Graham har født sit første barn.

Familieforøgelsen har Graham annonceret på sin Instragramprofil i en story.

'Klokken 6 lørdag blev vores liv forandret til det bedre. Tak for al den kærlighed og støtte gennem denne fantastiske tid,' skriver hun og henviser til fødslen.

Ashley Graham fødte en dreng, hvilket hun allerede afslørede på direkte tv i det amerikanske talkshow 'Ellen' tilbage i november måned.

32-årige Ashley Graham er blevet mor.
32-årige Ashley Graham er blevet mor. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Ashley Graham og hendes mand, Justin Ervin, der til daglig arbejder som instruktør, offentliggjorde graviditeten i august 2019. Tilmed på samme dag som deres bryllupsdag.

‘For ni år siden giftede jeg mig med mit livs kærlighed. Det har været den bedste rejse med min favoritperson,’ skrev Ashley Graham på sin Instagram-profil og fortsatte med følgende:

‘I dag føler vi os velsignede, taknemmelige og overvældede over at kunne fejre, at vores familie vokser.'

Hvad parrets lille søn skal hedde, melder den glædelige nyhed ikke noget om.

Ashley Graham.
Ashley Graham. Foto: Angela WEISS
Vis mere

Ashley Graham og Justin Ervin blev gift i 2010.

Førstnævnte er et anerkendt navn i modebranchen. Især når det kommer til kropsaktivisme.

Modsat mange andre modeller bruger hun til dagligt en størrelse 46 og er ikke bleg for at vise sin appelsinhud frem, hvilket ofte bliver hyldet af hendes 10 millioner følgere på Instagram.

Derudover blev Ashley Graham også den første plus size-model, som var at finde på det kendte magasins, Sports Illustrated, forside.