I en tid, hvor mange vælger at photoshoppe deres billeder, inden de lægger dem til skue og forherligelse på sociale medier, har den amerikanske model Ashley Graham valgt en anden vej.

Hun har nemlig gjort det til en vanesag at dele letpåklædte billeder af sig selv, som ikke er retoucherede. Og det bliver hun hyldet for.

Den 34-årige plus-size model, der var den første plus-size model, der kom på forsiden af Sports Illustrated i 2015, har flere gange tidligere delt billeder af sin krop, efter hun fødte sine børn, sønnen Isac på to år samt tvillingerne Malachi og Roman, som hun fik tidligere i år.

Og nu gør hun det igen. På sin Instagram profil har den kendte model lagt et billede op af sig selv uden tøj, hvor hun slanger sig på et gulv.

Ashley Graham i 2018.
Ashley Graham i 2018. Foto: zz/John Nacion/STAR MAX/IPx
Vis mere

Billedet er fra forsiden af bladet The Perfect Magazine, og den medfølgende tekst lader ikke tvivl om budskabet: 'Perfekt, som du er', står der.

Både opdateringen og forsiden falder helt i god jord hos mange af hendes over 18 millioner følgere.

'Fantastisk' og 'smuk', lyder kommentarerne igen og igen, mens enkelte skriver om, hvordan Ashey Graham har ændret deres liv.

»Da jeg vejede mest, og alle fik mig til at føle mig skidt tilpas, og jeg blev drillet med min vægt, der fik du mig til at føle mig set og hørt,« skriver en bruger og fortsætter:

»Jeg har der fint med mine tigerstriber, cellulite og alt det, som folk ikke anser for at være 'ikke perfekt'. Du får mange af os til at føle os sikre i vores kroppe. Tak til dig for at være dig, søster.«

Ashley Graham er efterhånden blevet så populær, at legetøjsfirmaet Mattel har lavet en Barbie-dukke, der forestiller hende.

Den er lidt rundere end de meget tynde dukker, som firmaet ofte har fået kritik for at lave.