I dag er Ole Henriksen en sprudlende mand, der dårligt kan gå i fred på gaderne, fordi folk vil have taget billeder med ham.
Men da han som lille voksede op i Nibe, var han ikke lige så populær. De andre mobbede ham. Kaldte ham 'en tøsedreng'. Og ensomheden kastede en skygge over unge Ole Henriksen.
Det fortæller han i et stort interview med Alt for damerne, der har sat hudspecialisten i stævne til en snak om livets veje – om mobning og kærlighed.
Sidstnævnte er det, der altid har fyldt mest i den i dag 69-årige mands liv. Også selv om andre i skolegården forsøgte at gøre livet surt for ham.
»De andre mobbede mig, fordi jeg var den mindste i klassen på Nibe Skole. Når jeg blev mobbet og kaldt tøsedreng, gjorde det lidt ondt. Jeg blev lidt ked af det, men der var heldigvis også så mange spændende ting i min dagligdag,« fortæller han, før han fortsætter:
»Jeg elskede skolen, min mor og far og de få venner, jeg havde. Jeg havde dog aldrig rigtig nære venner, så der var også en ensomhed, hvor jeg deltog i skrivekonkurrencer, som jeg vandt en del af. Når man bliver mobbet, skal man ikke reagere ved at blive gal og sur, for man lærer noget af det.«
Dét, Ole Henriksen har lært, er at have respekt for andre. Ikke at dømme andre på ting som religion og hudfarve.
Han er nemlig overbevist om, at de fleste mennesker har noget godt at byde på, hvis man lærer dem at kende.
I øjeblikket opholder Ole Henriksen og husbonden, Laurence, sig i København, hvor førstnævnte hyppigt bliver stoppet af folk, der vil have taget billeder.
Men Ole Henriksen nøjes ikke med at posere, fortæller han til Alt for damerne. Han indleder også gerne en længere samtale med dem, der spørger.
For som han siger: Han kan simpelthen ikke lade være.
