En tidligere Miss Paradise-vinder udgiver sangen 'Min tur' til foråret. I 2016 tonede den blonde Christina Maria frem på skærmen i TV3-programmet ‘Paradise Hotel’.

Efterfølgende er der sket en hel del for den velskårne Miss Paradise-vinder, der er blevet mor og optaget på sin drømmeuddannelse, sygeplejerske-uddannelsen, og seneste skud på stammen er en sang.

»Sangen hedder ‘Min tur’, og den omhandler dualismen svigt og kærlighed. Sangen handler ligesom om, at det nu er min tur til at leve livet uden at se mig tilbage,« forklarer Christina Maria og fortsætter:

»Den handler om at give slip, og om at tilgive sig selv. Man skal huske at nyde livet, mens man kan, inden det er for sent. Mere kan jeg ikke rigtigt fortælle, men det er en ørehænger, og den har et fedt beat. Jeg glæder mig helt vildt.«

Christina Maria har indspillet næsten hele sangen, som dog først udkommer til foråret, og inspirationen har hun fundet i sit eget liv.

»Jeg har altid tænkt på andre før mig selv, og sangen handler om, at jeg ikke altid skal tænke på alle andre, men huske at gøre ting, som er gode for mig,« siger hun.

Nedenfor kan du se et galleri af de billeder, Christina Maria har fået taget i forbindelse med sangen.

Foto: Privat
Vis mere

Foto: Privat
Vis mere

Foto: Privat
Vis mere

Foto: Privat
Vis mere

Foto: Privat
Vis mere

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk