Lyt til artiklen

Der er længe blevet spekuleret i, hvem der er far til Mindy Kalings to børn.

Særligt går rygterne på, at det skulle være hendes 'The Office'-kollega – og ekskæreste – B.J. Novak – og det åbner hun nu op for.

»Det generer mig ikke,« fortalte Mindy Kaling for nylig i et interview med Marie Claire, skriver CNN.

Alligevel formåede hun dog at få manet rygterne i jorden én gang for alle.

Mindy Kaling og B.J. Novak.
Mindy Kaling og B.J. Novak. Foto: Jordan Strauss
Vis mere

»Novak er begge mine børns fadder og de har et så godt forhold – og indtil videre har rygterne ikke påvirket min lykke overhovedet, det har ikke påvirket mine børn eller B.J.,« fortalte hun.

Det forbliver altså fortsat et mysterie, hvem der er far til skuespillerindens børn – men det er ikke B.J. Novak.

De to har ellers været tætte venner, siden de mødte hinanden under indspilningerne til 'The Office', og præcis som deres karakterer, Kelly og Ryan, var de et par on/off i den tid, de arbejdede på serien.

Parret – der i dag blot er venner – har da også opretholdt et tæt forhold, og tidligere på året deltog de sammen i Oscar-uddelingen.