Drengene i Boyzone er ved at planlægge en musikalsk "tribut" til deres afdøde ven Stephen Gatelys begravelse. Også sangere som Elton John, drengene fra Westlife og medlemmer af Take That vil være med under ceremonien.

Når Boyzone-sangeren Stephen Gately bliver begravet i Irland i morgen, vil hans venner i Boyzone, Ronan Keating, Shane Lynch, Keith Duffy and Mikey Graham ære ham med en sidste koncert.

- I Irland har vi en tradition for begravelser, hvor vi både kan være glade og kede af det. Vi vil give ham den bedst mulige afsked. Jeg tror, at drengene vil styre det hele. De var hans bedste venner, siger Boyzones manager og Stephen Gatelys nære ven Louis Walsh.

Boyzone-drengene, der sammen med to af Stephen Gatelys familiemedlemmer skal bære kisten, overvejer i øjeblikket, hvilke sange de skal synge ved ceremonien.

- Vi regner med, at det bliver en meget musikalsk affære for at ære hans talent, siger talsmanden for den afdøde sangers familie Gerald Kean om begravelsen, som også Elton John, Westlife-drengene og medlemmer af Take That vil deltage i.

Boyzone-medlemmerne tager selv ned til Mallorca, hvor Stephen Gately døde, for at bringe ham hjem til Irland i kisten.

Officiel mindehøjtidelighed senere

Tusindvis af fans forventes at have linet op på ruten fra Stephen Gatelys hjem til kirken. Men i stedet for at medbringe blomster, er de blevet bedt om at donere penge til 'Caudwell Children' - den velgørenhedsorganisation, som Stephen Gately var ambassadør for.

Boyzone-sangerens mand, Andy Cowles, og resten af hans nære venner og familie er for oprevet til at tale med pressen.

Men ifølge manageren Louis Walsh har familie og venner planer om en mindehøjtidelighed i London.

- Familien er knust. Om nogle uger, vil vi gennemføre en højtidelighed i London. Alle er velkomne til at deltage i den, men lige nu er vi alle stadig i chok.