Både den danske og den internationale presse skrev om det, da nu 22-årige Milo Kinnock – med sin mor Helle Thorning-Schmidt ved sin side – gik ind på scenen under DRs årlige 'Året der gik'-show.
Han havde lige fået ændret sit navn juridisk, og nogle måneder før showet havde han endeligt besluttet, at hans pronominer nu er han/ham/hans.
Men følelsen af at være en anden, end den ens omgivelser troede, man var, begyndte allerede, da han var 15-16 år.
Først sprang han ud som biseksuel, dernæst sprang han ud som lesbisk og levede nogle år i den kasse.
»Da jeg sprang ud som lesbisk, så tænkte jeg først, at jeg skulle være den type, der bare skulle ud og score nogle damer,« siger han og griner lidt af sig selv.
Men uroen i kroppen var der stadig, og det var først, da han som 19-årig mødte sin daværende kæreste, som var nonbinær, at det langsom gik op for ham, at køn og seksualitet ikke nødvendigvis skal passes ned i bestemte kasser. I 2020 fortalte han hele sin højskole, at han hed Milo, og i 2021 fortalte han om sine pronominer. Et eller andet sted derimellem fortalte han også sine omgivelser, at han er nonbinær.
Altså, at han hverken definerer sig som mand eller kvinde.
»Det betød, at jeg begyndte at nyde min egen alsidighed mere, og jeg accepterede, at jeg er et menneske, der rummer både maskulinitet og femininitet. Jeg må for eksempel gerne ryste røv til en fest, uden det bliver svært for mig at rumme min femininitet,« siger han.
Efter hans optræden på tv begyndte nogle danskere at diskutere hans køn i kommentarfelterne på Facebook og andre sociale medier.
Han har ikke selv læst kommentarerne, men det er ikke uvant for ham, at folk, han ikke kender, spørger meget ind til både hans køn og seksualitet – ofte ikke fordi de er interesseret i ham romantisk, som man måske ville tænke, er det eneste tidspunkt, den slags spørgsmål reelt er relevante.
»Jeg tror, det er, fordi – for første gang i historien – ciskønnede og heteroseksuelle mennesker har et sprog for transkønnede og transidentitet, som de aldrig har haft før,« siger han og fortsætter:
»De skal tænke på en anden måde over køn nu. Det har ikke været noget, man har skullet overveje eller forholde sig til før. Så nu når køn er noget, man kan overveje, så går de helt matematisk til værks.«
Han kan sagtens se den gode intention, og han har faktisk ikke noget imod at svare på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå ud af uvidenhed, men han håber også, at man en dag bare vil se på ham og ikke forholde sig til, hvad hans køn og seksualitet er.
»Lige nu er det et vilkår, som jeg håber på, kan ændre sig en dag,« siger Milo Kinnock og fortsætter:
»Det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt, at folk som mig, der har ressourcerne til at deltage i den offentlige debat, gør det.«
Milo Kinnock har i sin opvækst og tidlige voksenliv været omgivet af accept og en stor gruppe venner, der selv er en del af LGBT+-miljøet. Det er ifølge ham selv en af årsagerne til, at den proces, han har været igennem – og stadig er i – med hensyn til både køn og seksualitet, har været forholdsvis tryg.
»Der har været og er mere glæde, end der er noget andet,« siger han.
»For mange mennesker kan det være hårdt, hvis de er i et miljø, hvor ingen kan forstå dem. Eller hvis de der kønskasser er så fasttømrede i dem, at det er svært at rive sig ud af. Jeg tror, det har været lettere for mig, end det har været for nogle andre.«
Selvom han altid har følt sine omgivelses kærlighed og accept, så melder usikkerheden sig en gang imellem. Det, tror han, er meget naturligt.
»Jeg er selvfølgelig ikke et perfekt menneske, der bare hviler i sig selv hele tiden. Jeg er blevet bedre til at være i nuet, og jeg prøver bare at nyde, hvad jeg laver, og hvem jeg er – og elske mig selv.«
Derfor var det også, da det gik op for Milo Kinnock, at livet ikke handler om at finde den kasse, han skal tilbringe resten af sine dage i, at roen for alvor meldte sig.
»Det er ikke et mål for mig, at jeg skal finde ud af, hvem jeg er. Jeg tror, det kan ændre sig hele tiden. Jeg tror ikke, man skal sigte efter noget fast slutpunkt, for det eksisterer ikke.«
