Den amerikanske skuespiller og model Milla Jovovich er blev mor igen.

Søndag den 2. februar havde den 43-årige kvinde termin, og hun kan derfor nu kalde sig mor til tre piger.

Milla Jovovich afslørede selv sin terminsdato lørdag den 1. februar, og siden har US Weekly fået bekræftet den glædelige nyhed.

Den ukrainskfødte skuespillerinde, som bedst er kendt for filmene 'Resident Evil' og 'Hellboy', skrev følgende på Instagram dagen før fødslen:

'Min termin er i morgen, så jeg gør mig klar til at tage på hospitalet hvert øjeblik nu. Det er sjovt, for jeg troede, at det ville blive nemt at få vores tredje barn, men jeg er faktisk rigtig nervøs, nu hvor jeg ved, hvad der venter mig.'

'Men forhåbentligt vil det næste opslag, jeg laver, være et billede af vores lille pige. Ønsk mig held og lykke alle sammen.'

Milla Jovovich har været gift med den 54-årige filminstruktør Paul W. S. Anderson siden 2009.

De har i forvejen to døtre sammen – Ever på 11 og Dashiel på fire.

Milla Jovovich med hendes mand, filminstruktøren Paul W. S. Anderson.
Milla Jovovich med hendes mand, filminstruktøren Paul W. S. Anderson. Alberto PIZZOLI

Milla Jovovich afslørede i august, at hun og hendes mand skulle have endnu et barn sammen. Dengang fortalte hun også, at graviditeten kom efter en yderst tragisk hændelse.

Hun havde nemlig aborteret kort tid forinden.

'Efter jeg for 13 uger siden fandt ud af, at jeg var gravid, har jeg haft blandede følelser af glæde og voldsom angst. Det skyldes min alder og det faktum, at jeg mistede min sidste graviditet. Det medførte, at jeg ikke ville knytte mig for hurtigt til den potentielle baby,' skrev Milla Jovovich på Instagram i dengang.

'Det har naturligvis ikke været sjovt, og de seneste par måneder har min familie og jeg siddet på nåle og ventet på en masse testresultater og brugt en masse tid i lægens venteværelse. Heldigvis er alt godt, og vi har fundet ud af, at vi bliver velsignet med endnu en pige,' fortsatte hun.