Miley Cyrus åbner op om sit ægteskab til Liam Hemsworth og fortæller, hvordan det er at være 'queer' i et traditionelt ægteskab.

At være 'queer' kan betyde, at man ikke identificerer sig med et bestemt køn, og at man ikke har seksuelle præferencer kønsmæssigt.

I et stort interview med magasinet Vanity Fair fortæller Miley Cyrus, at hendes ægteskab til Liam Hemsworth er meget 'moderne', og at det derfor ikke er noget problem for dem, at hun er 'queer'.

Den 26-årige sangerinde har tidligere datet kvinder, herunder Victoria Secret-modellen Stella Maxwell, da hun for en stund var gået fra Liam Hemsworth.

»Vi er i gang med at redefinere, hvad det vil sige at være en queer person, som jeg er, i et heteroseksuelt forhold,« siger Miley Cyrus til Vanity Fair.

»Mennesker bliver forelsket i mennesker, ikke i køn, ikke i udseende, ikke i noget som helst. Hvad jeg er forelsket i, eksisterer på et næsten spirituelt niveau. Det har intet at gøre med seksualitet... Køn er en meget lille, næsten irrelevant, del af forhold.«

Miley Cyrus fortæller også, at hun valgte at have en traditionel brudekjole på til sit bryllup, fordi hun følte for det, ligesom hun også glattede sit hår, fordi hun 'bare havde lyst'.

Og at det ikke gør hende til en 'høflig, hetero kvinde'.

Miley Cyrus og 29-årige Liam Hemsworth blev gift den 23. december sidste år i Tennessee, USA.

Miley Cyrus havde en brudekjole på fra mærket Vivienne Westwood som kostede lidt over 102.000 kroner.

Parret mødte hinanden under inspilningerne til filmen 'The Last Song' i 2009, men har dog ikke været sammen lige siden.

De blev første gang forlovet i 2012, men gik fra hinanden i 2013. I 2016 fandt de sammen igen.