Popstjernen Miley Cyrus har fået nyt navn for anden gang.

Den nyhed blev uventet offentliggjort under et amerikansk talkshow, hvor Miley Cyrus’ ægtemand, Liam Hemsworth, var inviteret som gæst.

Her rettede den 29-årige skuespiller på den ene af værterne på showet 'Live with Kelly and Ryan', Kelly Ripa.

Det skete, da Kelly Ripa præsenterede Liam Hemsworth ved samtidig at minde seerne om, hvilken superkendis han er gift med: Miley Cyrus.

Miley Cyrus har taget navn efter sin ægtemand. Arkivfoto Vis mere

»Hun hedder faktisk Miley Ray Hemsworth nu,« lød det fra Liam Hemsworth ifølge People.

Den 26-årige sangerinde vil dog bevare Miley Cyrus som kunstnernavn, melder Hemsworth.

Han fortæller, at han var overrasket over, at hans hustru ønskede at skifte navn.

»Jeg bad hende ikke om at tage mit navn, men hun sagde 'Selvfølgelig vil jeg tage dit navn'«.

Miley Cyrus har taget navn efter sin ægtemand, Liam Hemsworth. Arkivfoto Vis mere

Parret blev viet 23. december 2018 ved en privat ceremoni sammen med venner og familie.

Der står dog hverken Miley Ray Cyrus, som hun har heddet indtil navneforandringen, eller Miley Ray Hemsworth i Liam Hemsworths kontakter på telefonen.

Her hedder fru Hemsworth blot 'kone'.

Miley Ray Cyrus er i øvrigt døbt Destiny Hope Cyrus.