Så gik den ikke længere for Mikkel Kessler og Mille Funk.

Den af dommerne så udskældte nydanser kom fredag aften endnu engang i omdans, og denne gang blev han ikke reddet af seerstemmerne.

Dermed må den 40-årige københavner forlade det populære danseprogram som den sjettesidste ud af de oprindelige 12 deltagere.

I omdansen kæmpede Mikkel Kessler og Mille Funk mod Coco og Morten.

Begge par blev sendt i omdans på baggrund af hele tre udsendelsers dommerkarakterer og seerstemmer. Det skete fordi, der ikke er røget nogen ud de seneste to programmer.

For 14 dage siden var parrende fredet til 'Knæk Cancer'-udsendelsen, og i sidste uge valgte kroejeren Umut frivilligt at forlade programmet på grund af internet-mobning.

Mikkel Kessler var helt rolig, da han lige efter afgørelsen blev spurgt, hvordan han havde det.

»Se på, hvor langt jeg er kommet«, lød det afklaret.

Da B.T. fanger Mikkel Kessler og Mille Funk kort efter programmets afslutning, er parret afklarede over aftenens resultat.

»Vi forventede det lidt. Vi lå nederst hos dommerne og vi havde sagt, at vi skulle nok i den omdans, og det ville nok også blive os,« siger danser Mille Funk.