Det er knap et år siden, at den legendariske forfatter og eventyrer Troels Kløveal døde af nervesygdommen ALS, 75 år gammel.

Han var tæt forbundet med sin søn, Mikkel Beha Erichsen, som siden har lidt under et stort savn til sin far.

Det har han gennem den seneste periode afhjulpet ved at skrive en bog til Troels Kløvedal, afslører han over for Billed-Bladet.

»Jeg begyndte at skrive til ham, fordi jeg savnede at skrive med ham. Vi skrev jo rigtig meget sammen, mens han stadig levede, så jeg tænkte, at han godt lige kunne få en mail, selv om han ikke er her mere,« siger Beha til ugebladet.

»Det var, fordi der var en regel om, at hvis ens mor og far ikke havde fået navngivet én inden for et år, så kom man til at hedde et kongenavn. Og så kom der en dåbsattest ind ad døren en dag, hvor der stod, at jeg hed Frederik Kjær. Fordi min mor hed Kjær,« lød det da fra Mikkel Beha Erichsen. »Så tænkte min far: 'Ej, det skal han sgu ikke hedde', og så gik han ned i Helligåndskirken nede på Strøget og sagde: 'Han skal hedde Mikkel Beha Erichsen!', fordi det hed min far dengang.«
»Det var, fordi der var en regel om, at hvis ens mor og far ikke havde fået navngivet én inden for et år, så kom man til at hedde et kongenavn. Og så kom der en dåbsattest ind ad døren en dag, hvor der stod, at jeg hed Frederik Kjær. Fordi min mor hed Kjær,« lød det da fra Mikkel Beha Erichsen. »Så tænkte min far: 'Ej, det skal han sgu ikke hedde', og så gik han ned i Helligåndskirken nede på Strøget og sagde: 'Han skal hedde Mikkel Beha Erichsen!', fordi det hed min far dengang.« Axel Schütt

Bogen hedder 'Logbog fra Wallenberg', og handler om Beha-familiens seneste rejse til Svalbard, som også blev vist som rejsedokumentar på TV 2 i programserien 'Kurs mod nord'.

Bogen, som udkommer i november, bliver dog en mere følelsladet hilsen til hans far, og handler også om livet i Danmark.

»Jeg holder ham lidt orienteret om, hvad der er sket, siden han tog herfra, hvordan hans begravelse gik, og hvordan det går med Nordkaperen, som har haft stor indvirkning på ham,« siger Mikkel Beha til Billed-Bladet.

Det bliver den anden bog i Troels Kløvedals ære. Datteren Gurli Marie Kløvedal har allerede skrevet bogen 'Hvad døden har lært mig om livet'.