Tv-værten Mikkel Beha Erichsen er blevet farfar for første gang.

Hans ældste søn, Emil Midé Erichsen og kæresten Louise har nemlig fået deres første barn. Det fortæller den nybagte far til Billed-Bladet.

»Det føles fuldstændig fantastisk,« siger han.

Hele Danmark lærte Emil Midé Erichsen at kende, da han stod til søs på skibet Havana sammen med resten af sin familie i det populære TV2-program 'Kurs mod fjerne kyster'.

For to år siden fandt han kærligheden i gymnasieveninden Louise, som han fik overtalt til at komme med om bord på Havana - hvilket blev startskuddet på deres forhold.

Mikkel Beha Erichsen og sønnen Emil Midé Erichsen under OL i Rio de Janeiro 2016.
Mikkel Beha Erichsen og sønnen Emil Midé Erichsen under OL i Rio de Janeiro 2016. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

I foråret fortalte han, at de ventede deres første barn, og nu er de blevet forældre til en lille dreng.

Til Billed-Bladet fortæller den stolte far, at fødslen gik godt, og at de nu overvejer, hvad den lille ny eventyrer skal hedde.

Tidligere har Emil Midé Erichsens far - tv-værten Mikkel Beha Erichsen - fortalt, at man vil gøre familiens nye skib Wallenberg - som skal sejle familien på nye eventyr nordpå - klar til også at kunne have en lille baby om bord.

»Jeg laver ekstra isole­ring i nogle af rummene og sætter radiatorer op neden under køjerne, for der skal være varmt, så der også kan være en baby om bord. Vi hå­ber, at hele familien på et tidspunkt kan være samlet,« sagde han tilbage i midten af juli til ugebladet.