Mens alle ventede på, at kronprinsparret skulle ankomme til festmiddag i Tórshavn torsdag aften i forbindelse med familiens officielle besøg, dukkede tv- og radiovært pludselig op for at se på løjerne.

»Jeg er på vej til Fugloy, der skal jeg ud og besøge min ven Simon, der bor der. Jeg har lavet noget fjernsyn derude for et stykke tid siden, og så har jeg lovet at hjælpe med serveringen,« fortæller Anders Lund Madsen til B.T.

I 2017 lavede tv-værten et program fra Fugloy, der er Færøernes mindste ø med en befolkning på omkring 40 mennesker, og nu skal han altså tilbage til den lille ø. Lidt tøvende afslører tv-værten dog, at det ikke er et hvilket som helst selskab, han skal servere for på den lille ø.

Kronprinsfamiliens officielle program fører dem fredag til den lille ø til en frokost, og her skal Anders Lund Madsen hjælpe til.

Anders Lund Madsen skal til øen Fugloy, hvor han skal hjælpe en ven med at servere for kronprinsfamilien.
Anders Lund Madsen skal til øen Fugloy, hvor han skal hjælpe en ven med at servere for kronprinsfamilien. Foto: Fie West Madsen
Vis mere

»Det er en lille ø, og alle hænder er nødvendige, og jeg tror, det er en stor ting, at Kronprinsen kommer, og så vil man gerne hjælpe til. Nu har jeg boet der, og så har jeg lovet at hjælpe lidt til,« siger Anders Lund Madsen, som stod lidt på afstand af de mange pressefolk, der var mødt op for at fotografere kronprinsparrets ankomst.

Selv har Anders Lund Madsen truffet de kongelige før, og han er især glad for prins Christian – eller i hvert fald prinsens fødselsdag.

»Jeg synes absolut, de virker til at være gode mennesker, og jeg er specielt meget glad over, at prins Christian har fødselsdag på min fødselsdag, så er der endelig kommet flag på busserne,« forklarer Anders Lund Madsen på sin vanlige lune facon.

Kronprinsparret ankom torsdag aften til festmiddag i Nordens Hus i Tórshavn.
Kronprinsparret ankom torsdag aften til festmiddag i Nordens Hus i Tórshavn. Foto: Fie West Madsen
Vis mere

Selv skulle tv-værten dog ikke med til den festmiddag, der torsdag blev holdt for kronprinsparret i Nordens Hus i Tórshavn. Han havde dog andre kulinariske planer.

»Jeg skal ikke med, eller, det ved man jo aldrig. Men jeg er ikke inviteret, så det tror jeg ikke. Jeg skal ned og have en pizza,« griner Anders Lund Madsen.

Kronprinsparret aflægger officielt besøg på Færøerne fra torsdag til søndag.