Når man spørger sundhedsguru Michelle Kristensen, hvorfor hun er blevet så populær blandt især danske kvinder, rødmer nordjyden i hende næsten.
»Måske er en af grundene, at jeg har været der selv. Jeg har været stresset, kæmpet med vægten, er ikke selv et lillebitte nips med six-pack. Måske kan de bedre spejle sig i mig,« smiler hun og fortsætter:
»Jeg kender det at være født med gener, så du har lyst til at spise hele tiden, og står ikke med løftet pegefinger over dem, der synes, at det er fedt at spise børnenes pålægschokolade.«
Michelle Kristensen var kun otte år, da hun selv startede dét, hun kalder sit 'slankekurs-helvede'.
Hendes vægt lå i det røde felt, sagde den myndige sundhedsplejerske. Hun skulle tabe sig.
»Jeg elskede mad. Al det knap så sunde. Jeg var stor og blev drillet med, at jeg var tyk, i både børnehaveklassen og de første klasser i skolen,« fortæller Michelle Kristensen.
Selv om hun blev drillet med sin overvægt, husker hun ikke årene som specielt traumatiske.
»Jeg er født med et lyst sind. Måske for lyst nogle gange,« griner hun og fortsætter:
»Men dels havde jeg en storesøster, som bankede alle de drenge, der drillede mig, dels var jeg startet til håndbold og fodbold og var ret god til det.«
»Så folk kunne godt lide mig. Jeg var sådan én, der altid lavede sjov, var lidt af en gøgler. Selvfølgelig har der været perioder, hvor det gjorde mig ked af det. Men jeg har aldrig følt mig trynet.«
Madglæden var ikke det eneste, den nu 35-årige sundhedsekspert måtte – og må – slås med.
Hun er nemlig også født med sin fars gener og tager på, bare hun kigger på det søde.
Hele livet har vægten derfor bevæget sig op og ned med elevator-fart.
»Jeg kunne vinde danmarksmesterskabet i slankekure. Jeg har virkelig prøvet alt. Men ofte holdt de kun få uger og krævede, at jeg måtte sig nej til alt,« fortæller hun om dét, der ligger til grund for de sundheds- og slankeprincipper, der indgår i hendes nye bog.
For i Michelle Kristensens verden må man også godt spise dessert. Og skal ikke vågne op med dårlig samvittighed søndag morgen over at have tømmermænd.
»Jeg har en anden indgang til sundhed og dét at tabe sig end mange andre. Den har jeg lært af mig selv. Af studiebøgerne og af alle de kvinder, jeg har haft i hænderne.«
