Mandag aften blev det afsløret, hvem der modtog dette års Michelin-stjerner.

Men selvom man laver mad af den fineste slags, kan man sagtens være helt afslappet i eget køkken.

B.T. har talt med en række af de køkkenchefer, som var med til at høste Michelin-stjerner til Danmark i 2018.

De løfter sløret for, hvad der ryger i kødgryderne og take away-poserne, når kokkeskjorten er kastet af.

Formel B - Kristian Arpe-Møller

Selvom han laver mad på arbejdet, så har Kristian Arpe-Møller ikke noget imod at lave mad derhjemme.

»Det er ofte mig, der laver mad i hverdagen, fordi det går lidt hurtigere. Det er bare af praktiske årsager,« siger han og understreger, at hans kone er god til at lave mad.

Han fortæller, at hvis de køber mad udefra, så sker det tit i forbindelse med en gåtur med hunden. Der lader de sig inspirere af alle de tilbud, der er i deres kvarter, Vesterbro i København.

»Vi spiser mange grøntsager og meget vegetarisk derhjemme. Og vi spiser tit ude, men som regel ikke noget specielt fint,« siger han. På dage med tømmermænd bestilles der eksempelvis burgere fra Tommi's Burger Joint.

Morten Frolich Rastad (t.v.) og Christoffer Norton (t.h.) fra Domestic i Aarhus, da de fik deres michelin-stjerne i 2017 Agency/Jesscia Gow/via REUTERS
Morten Frolich Rastad (t.v.) og Christoffer Norton (t.h.) fra Domestic i Aarhus, da de fik deres michelin-stjerne i 2017 Agency/Jesscia Gow/via REUTERS Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

Domestic - Christoffer Norton

Den århusianske restaurant Domestic fik i 2017 sin første Michelin-stjerne, og året efter blev succesen gentaget. De bruger udelukkende lokale råvarer.

»Jeg laver alt muligt derhjemme. Det kan både være lasagne, men også stegt flæsk. Jeg kan sagtens finde på at bruge råvarer, der ikke er lokale, som for eksempel citroner og vanilje,« siger Christoffer Norton.

Han og kæresten laver ofte mad sammen, når der laves mad i privaten, men han mener dog ikke, at han tager chefrollen på i sit køkken derhjemme.

Takeaway er eksempelvis gode burgere og pommes frites, men han kunne ikke finde på at tage på McDonalds. Et yndslingssted er The Burger Shack.

Jonas Mikkelsen høstede sidste år en michelin-stjerne for Hotel Frederiksminde, som er en af de hædrede restauranter, som ikke ligger i København.
Jonas Mikkelsen høstede sidste år en michelin-stjerne for Hotel Frederiksminde, som er en af de hædrede restauranter, som ikke ligger i København.
Vis mere

Frederiksminde - Jonas Mikkelsen

»Jeg laver altid mad. Nok mest fordi jeg så er fri for at spise min kærestes mad,« joker Jonas Mikkelsen.

Køkkenchefen fra Hotel Frederikminde i Præstø er glad for at lave mad derhjemme. Det er dog ikke altid de mest indviklede retter, han kaster sig over.

Han er glad for at dykke ned i historie og opskrifter, så det kan godt være en klassiker som 'Ragu Alla Bolognese', som han bliver helt nørdet over.

»Det kan også være, at jeg i en periode 'nørder' pizza. Jeg nørder altid. Det er ikke engang en røver,« siger han.

Jonathan K. Berntsen åbnede restaurant Clou sammen med sin tvillingebror Alexander.
Jonathan K. Berntsen åbnede restaurant Clou sammen med sin tvillingebror Alexander. Foto: Thomas Hommelgaard
Vis mere

Clou - Jonathan K. Berntsen

Inden der kom familie til, røg der røg en del take away og dårlig mad med hjem, indrømmer Jonathan K. Berntsen.

»Jeg har børn, så jeg er nødt til at lave rigtig og sund mad. Nu hvor vi har familie, går vi meget op i, at vi får noget ordentligt, og at vi sidder ned og spiser.«

Det er ham, der laver maden, og han joker med, at han er i tvivl om, hvorvidt den bedre halvdel kan huske, hvordan man laver god mad.

Den absolutte take away-favorit er pizza. Eksempelvis er han vild med pizza fra Itzi Pitzi Pizza, som findes på Vesterbro og i Hellerup.

Morten Krogholm fortæller, at det godt kan mærkes, når man har været i faget i 20 år.
Morten Krogholm fortæller, at det godt kan mærkes, når man har været i faget i 20 år. Foto: Foto: Mikkel Adsbøl
Vis mere

Kokkeriet - Morten Krogholm

Det er det danske køkken, der bliver fortolket på Kokkeriet, men hjemme ved køkkenchef Morten Krogholm bliver der lavet mad fra hele verden.

»Jeg laver mad, hver gang jeg har fri. Det er meget asiatisk, og det er fortrinsvist nem og sund mad. Så laver jeg min egen 'paste,' som jeg laver en stor portion af. På den måde går det hurtigt, og så smager det jo godt.«

Der blev købt mere take away, da han var yngre, men der bliver stadig taget gode burgere med hjem. For eksempel fra Jungle Burger på Istedgade, og så bliver der også købt sushi fra Sticks'n'Sushi.

Den 35-årige kok går også ud og spiser, og der er det ofte restauranter på mellemklasseniveau, han besøger, og kun i ny og næ tager han på en Michelin-restaurant.

Søren Selin joker med, at han som oftest spiser personalemad, når han har fri, og hentyder til de mange arbejdstimer.
Søren Selin joker med, at han som oftest spiser personalemad, når han har fri, og hentyder til de mange arbejdstimer. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

AOC - Søren Selin

»Når jeg er derhjemme, laver jeg meget almindelig mad. Vi laver rigtig meget spaghetti og kødsovs,« siger Søren Selin og griner.

»Sidst jeg lavede mad, var det boller i karry, og så er det meget noget med at få ryddet op, så vi får brugt det mad, vi har liggende.«

Han har kone og to børn, så når han endelig er hjemme, er det som regel ham, der laver mad, fordi han så ofte er på arbejde, når aftensmaden skal kreeres.

Tømmermænds-takeaway kan være thaimad eller indisk. Der er blandt andet et godt sted på Værnedamsvej, der hedder Thai Home, fortæller han.