Rigmandsdatteren Michala Kjær er blevet gift.

Det offentliggør hun i to opslag på Instagram.

'My husband' skriver hun som ledsagende tekst til et billede, hvor hun står sammen med sin mand, Patrick Brylov.

Af Michala Kjærs Instagram-profl fremgår det også, at hun tilsyneladende har valgt at skifte efternavn, så hun nu hedder Michala Brylov.

Michala Brylov fotograferet med sin mor, Janni Spies
Michala Brylov fotograferet med sin mor, Janni Spies Foto: Claus Bech
Vis mere

»Jeg kan bekræfte, at Michala og Patrick blev gift i går, lørdag 8. august, ved en privat vielse med deltagelse af den nærmeste familie,« siger Michala Brylovs pr-agent, Signe Lykke Jensen, til B.T.

Et andet billede, som millionærarvingen har lagt op søndag, viser hende og manden på en hvid løber på en græsplæne.

Michala Brylov er klædt i en kort hvid buksedragt og hvide stiletter og holder en smuk buket roser i hånden, mens Patrick Brylow er iført sorte bukser, hvid skjorte og hvide sneakers.

'Mr & Mrs Brylov. 8-8-2020,' skriver Michala Brylov til billedet.

Michala Brylov er datter af Janni Spies og rigmanden Christian Kjær og har dermed udsigt til at arve en betragtelig sum.

Hun har tidligere dannet par med prominente kendisser som Remee og Michael Maze, men blev i 2018 kæreste med den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Patrick Brylov.

Parret blev forlovet i november 2018, og de har altså nu givet deres ja til hinanden.