Michael Sommer blev i programmet 'Gift ved første blik' parret sammen med Christina Arenholdt Nielsen.
Han fortæller dog, at hun ikke var den eneste, som han gav point til, da de via billeder og en ultrakort video blev introduceret for deltagere af det andet køn, som de potentielt kunne blive gift med.
Han og Christina mødte på et tidspunkt det andet deltagerpar Henriette og Klaus, og Michael Sommer fortæller, at det var lidt mærkeligt.
»Jeg havde jo også givet Henriette karakterer, da vi fik lov at se billeder og videoer inden programmet. Så det var jo lidt underligt at møde hende, for jeg kunne godt genkende hende,« fortæller han.
Det samme gjaldt for Christina Arenholdt Nielsen, som også havde givet Klaus point, fortæller hun.
»Der var jo ikke så meget i det, for det var jo bare i forbindelse med programmet, så jeg havde også givet. Det betød ikke så meget for mig. Vi gav jo alle sammen hinanden karakterer.«
Michael Sommer fortæller om proceduren inden programmet.
»Inden vi startede, blev der jo lavet sådan en attraktionstest, for at se, hvor der var potentiale. Og der var der 30 mænd og 50 kvinder. Og der var måske ti kvinder, som jeg passede med i alder,« siger han videre.
Han forklarer, at Christina Ahrenholdt Nielsen var den eneste, han gav topkarakterer i de tre kategorier, man skulle bedømme på.
»Jeg havde det sådan, at hvis hun havde givet Klaus karakterer, så var det helt fint.«
Han fortæller, at man gav fra et til syv, og så var der tre forskellige parametre, man kunne bedømme på i forhold til, om man var tiltrukket af personen, og om man kunne se sig selv sammen med dem i fremtiden.
Michael Sommer og Christina Arenholdt Nielsen valgte at forblive gift i sidste program af 'Gift ved første blik', men det lykkedes ikke for parret at finde ud af det sammen. I dag taler de ikke længere med hinanden. Michael Sommer fortæller, at Klaus er den eneste fra programmet, som han stadig holder kontakten til. Han vil ikke kalde dem venner, men de skriver sammen over sociale medier.