Michael Sommer har deltaget i tv-programmer som 'Ex on the beach' og 'Gift ved første blik'.

Han blev gift med Christina Arenholdt Nielsen i 'Gift ved første blik', men de er ikke sammen mere. Nu danner han par med Maria Kronholm.

Det fortalte Michael Sommer til B.T. på den røde løber inden 'Reality Awards 2020':

»Hun hedder Maria. Jeg tror, jeg faldt for det lyse hår og højden. Og så er hun bare mega sød.«

Michael Sommer på scenen ved 'Reality Awards 2020'.
Michael Sommer på scenen ved 'Reality Awards 2020'. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Michael Sommer tilføjede, at det heller ikke er sidste gang, at den danske befolkning har kunnet opleve ham på tv:

»Vi har mange planer for fremtiden. Og jeg tror heller ikke, at det er sidste gang, at I har set mig på tv,« sagde han smilende.

Kæresten Maria udtalte til B.T., at Sommer har mødt hendes familie, og han er blevet godkendt af hendes mor:

»Min mor har set ham, og hun synes, at han var super sød. Så det var godt. Ham må jeg gerne tage med hjem igen.«

Michael Sommer og Maria fortalte, at de har været kærester i cirka en måned.

De er endnu ikke flyttet sammen, men Sommer sluttede af med at sige, at han regner med, at de flytter sammen hos ham.

Michael Sommer nåede at opleve en del med sin tidligere kone Christina Arenholdt Nielsen.

Arenholdt blev gravid, men parret stod frem og fortalte, at de havde valgt, at hun skulle have en abort.