Mia Wagner, der siden 2019 har været fast inventar i 'Løvens hule', indtager rollen som tv-vært i et nyt DR-program.

Det afslører erhvervskvinden selv i et opslag på sin Instagram-profil.

'Jeg glæder mig til at vise jer en ny tv-produktion, som jeg har fornøjelsen af at være en lille del af. For første gang skal jeg prøve kræfter med rollen som tv-vært,' skriver hun i opslaget.

Mia Wagner kan dog også fortælle, at hendes rolle kun er en 'lille bitte del af det samlede resultat'.

Hvilket program der er tale om, og hvornår det får premiere, er endnu uvist.

Mia Wagner løfter dog sløret for, at en del af optagelserne er foregået i Thailand.