Tingene er ikke kommet nemt til skuespiller Mia Lyhne. Hun har både skullet kæmpe for at få børn og for at blive skuespiller. Begge drømme er gået i opfyldelse, men først skulle hun igennem en livskrise, der gik hårdt ud over hendes selvværd.

Hvad er det bedste ved den alder, du har lige nu?
»At jeg stadig er i 40'erne, haha! Der har måske indfundet sig en større ro, men jeg føler ikke, at jeg er landet. Jeg arbejder stadig på højtryk med mig selv, og faktisk synes jeg, at det er lidt nederen at blive ældre. Jeg ville da gerne være 31 år igen.«

Hvad tænker du, når du kigger dig selv i spejlet?
»Jeg er ret selvkritisk, så det er da nok ikke så tit, at jeg tænker: 'Waaauw!' Jeg tænker nok mere: 'Gud, hvor ser du ud!'«

Hvad har været din største livskrise?
»Min største livskrise har været lang, for den strakte sig over mange år, hvor jeg fik afslag på afslag på teaterskolen. Jeg prøvede at komme ind syv gange, og til sidst sagde de til mig, at jeg skulle stoppe med at søge. I stedet tog jeg en masse kurser, og til sidst var jeg heldigvis også i gang med at arbejde som skuespiller.«

Hvordan fandt du motivation til at blive ved med at søge ind?
»Det var også hårdt og svært, men min motivation var jo, at jeg bare ville det så meget, og så er jeg rigtig stædig. Alle afslagene gjorde selvfølgelig ondt, og derfor blev det også en stor og lang krise for mig.«

Hvilken følelse gav det dig?
»Det var en kæmpe skuffelse, og hver gang sad jeg med følelsen af, at jeg ikke duede. Jeg kæmpede og kæmpede, og alligevel lykkedes det bare ikke for mig. Det var et kæmpe nederlag, der gik hårdt ud over mit selvværd.«

Hvad har det gjort ved dig som person?
»Det har været med til at forme mig. Jeg er ikke vant til, at tingene kommer nemt til mig. Jeg har altid skulle kæmpe i livet både i forhold til min karriere, men jeg skulle også kæmpe for at få mine børn.«

Hvornår mærkede du første gang, at du var lykkedes som skuespiller?
»Det var, da jeg fik en Reumert. Da jeg gik op ad gulvet for at modtage prisen, havde jeg en følelse af succes i maven. 'Endelig', tænkte jeg. Og så var det også en sejr over for alle dem, der ikke havde troet på mig. Efterfølgende var der pludselig nogle kollegaer, der hilste på mig, som ikke havde hilst før, og det var en stor anerkendelse.«

Du nævnte, at du også skulle kæmpe for at få dine børn. Hvordan?
»Altså, det er jo lidt privat, men jeg havde svært ved at blive gravid, og jeg var sammen med en mand, der ikke ville. Men at få børn var en stor drøm for mig, så derfor var jeg også villig til at gøre alt, hvad der skulle til for, at det gik i opfyldelse.«

Hvordan har det været, når de drømme er gået i opfyldelse?
»Det har været virkelig tilfredsstillende. Når man ikke bare lige kan blive gravid, men virkelig skal kæmpe for det, så tror jeg, at man føler en anden form for taknemmelighed. Jeg siger ikke, at de er gladere for deres børn, men der har bare været noget mere på spil, fordi man også har været realistisk omkring, at man måske aldrig ville få de børn, som man drømte om. Jeg var så lykkelig, da de børn kom til verden.«

Din største succes?
»Jeg vidste jo godt, at jeg skulle have tvillinger, men da jeg først havde født den ene, og jeg så to minutter efter pludselig hørte en mere græde, da gik det op for, at jeg ikke bare havde fået én, men hele to gaver. Jeg havde drømt om det her hele mit liv, så det var så overvældende at få dobbelt op på succes og lykke.«