Mette Blomsterberg har fundet kærligheden igen efter sin skilsmisse.

Det bekræfter hun over for Se og Hør.

»Han er lækker og han er sød. Og han er god ved mig. Og for mig,« lyder det fra Blomsterberg.

Den 52-årige konditor meddelte sidste år i et opslag på Instagram, at hun og eksmanden Henrik skulle skilles.

'Henrik og jeg har valgt at gå hvert til sit efter mange, mange gode år sammen. Det er ulykkeligt for os begge to – en virkelighed, som gør ondt. Det er en svær tid, specielt for vores piger, og derfor beder vi pressen om at respektere, at vi som familie får den nødvendige ro til at finde os selv,' skrev hun.

Parret var gift i 29 år og har sammen døtrene Laura og Maja Blomsterberg.

Nu, efter et år, lader Blomsterberg så atter kærligheden blomstre.

Nærmere kommer hun dog ikke, hvem det er, hun er sammen med – for samtidig med at bekræfte det nye forhold fortæller Blomsterberg også, at hun ikke ved, hvornår omverdenen får lov til officielt at møde den hemmelige kæreste.