Sidst hertuginde Meghan stod offentligt frem, var det med en personlig tragedie. I november fortalte hun ærligt om, hvordan hun havde oplevet en spontan abort. Nu står hun for første gang siden frem.

Til alles overraskelse deltager hertuginden i CNN’s årligt tilbagevendende serie om hverdagens helte. I en to minutter lang video hylder hun nogle af de mennesker, der gør en forskel for andre. Det skriver Dagbladet.no.

Det er første gang offentligheden får hende at se, efter hun i slutningen af november skrev en kronik om, hvordan hun og prins Harry i sommer mistede et barn.

»Jeg holdt mit førstefødte barn, mens jeg mistede mit andet,« skrev hun dengang hjerteskærende ærligt i New York Times.

Hertuginde Meghan deltager i CNN's hædring af hveerdagens helte og fremhæver de, der har hjulpet uselvisk under coronaepedemien. Foto by Michele Spatari / AFP
Hertuginde Meghan deltager i CNN's hædring af hveerdagens helte og fremhæver de, der har hjulpet uselvisk under coronaepedemien. Foto by Michele Spatari / AFP MICHELE SPATARI

Det er sjældent, de kongelige på den måde inviterer til et kig ind i de royale gemakker.

Nu bruger hertuginde Meghan den sårbarhed, hun tillod sig selv at dele i november, til at hædre de, der har ydet en ekstraordinær indsats eller gjort en forskel i det seneste år.

Hertuginden har i videoen valgt at fremhæve de mennesker, der har hjulpet andre under den verdensomspændende covid-19 pandemi.

Hun indleder med at tale om de mange familier, der på grund af coronaen har haft svært ved at skaffe mad på bordet til deres familier.

Efterfølgende fremhæver hun, at det netop er i mødet med den alt ødelæggende sygdom, at man opdagerne lyspunkterne.

»Vi så det gode i folk, i vores naboer og i samfund som rykkede sammen, fordi de ikke ville stå og se på, mens naboerne sultede,« siger hun og fortsætter:

»De viste os andre, at hvis vi står sammen selv i de mørkeste tider, har vi magten til at minde andre om, at der findes håb, og at det vil ende godt,« siger hun i videoen.

Det vækker minder om ordlyden i hendes kronik, hvor hun satte ord på den sorg, hun og prinsen oplevede i sommer.

I marts 2020 viste prins Harry og hertuginde Maghan sig til Endeavour Fund Awards i London. Kun parret ved, om hertuginden på dette tidspunkt var gravid. Foto by DANIEL LEAL-OLIVAS / AFP.
I marts 2020 viste prins Harry og hertuginde Maghan sig til Endeavour Fund Awards i London. Kun parret ved, om hertuginden på dette tidspunkt var gravid. Foto by DANIEL LEAL-OLIVAS / AFP. DANIEL LEAL-OLIVAS

I kronikken skrev hun, at det at miste et barn er en uudholdelig sorg, som mange oplever, men som få snakker højt om.

»I smerten over vores tab, indså min mand og jeg, at i et rum med 100 kvinder har mellem 10-20 af dem oplevet en spontan abort. Alligevel er det tabu at tale om, der er en uberettiget skam og en evig cirkel af ensom sorg,« skrev hun dengang.

I coronasituationen - som i den personlige tragedie - håber hertuginden på en lykkelig slutning.

Som hun dengang skrev:

»Er vi okay?«

»Det bliver vi.«