Hertuginde Meghan har netop lanceret sin tøjkollektion 'Smart Set', som er et samarbejde mellem adskillige tøjhuse for velgørenhedsorganisationen Smart Works.

Kollektionen er en del af hendes velgørenhedsarbejde, og for hvert stykke tøj, der bliver købt, bliver der doneret et tilsvarende stykke tøj til en trængende kvinde.

På den måde er det håbet, at kvinderne bliver hjulpet med at finde selvtilliden til at komme i gang på arbejdsmarkedet.

»Tak til de fire brands, som har fundet sammen for at støtte Smart Works i dette specielle projekt - de har placeret formål over profit og fællesskab over konkurrence. Ved at bruge flere firmaer i stedet for ét, har vi demonstreret, at vi kan arbejde kollektivt for at gøre hinanden stærkere - et nyt lag i denne succeshistorie om sammenhold, som jeg er så stolt over at være en del af,« siger Meghan.

De fire firmaer, som har arbejdet sammen om at designe og fremstille tøjet, er Jigsaw Clothing, Marks & Spencer, John Lewis & Partners samt Misha Nonoo. Sidstnævnte ejes af Meghans nære veninde af samme navn.

Tøjet sælges fra nu og de næste 14 dage, og kollektionen består blandt andet af bukser, blazer, skjorte og taske. Priserne varierer en del, og man kan både tilegne sig en kjole for 20 pund og hoste op med 200 pund for en blazer.

Der er allerede rift om tøjet, og det meldes udsolg online flere steder - dog vil der bliver fyldt op på lagrene igen.

Hvis man selv vil have fat i klunset, kan man blandt andet prøve lykken her.