Hertuginden Meghan Markle har netop holdt sin første offentlige tale, efter at hun og prins Harry er flyttet til Los Angeles.
Meghan Markle sagde i sin tale, at hun støtter 'Food for London Now appeal', som er en kampagne, 'Evening Standard' har lavet.
Kampagnen går ud på at skaffe penge til at levere mad til fattige, ældre og sårbare, der er berørt af coronavirussen, skriver Daily Star.
I sidste uge talte Meghan Markle også med kvinderne bag hjælpeorganisationen 'Hubb Community Kitchen'.
De støtter også kampagnen, der har til formål at levere mellem 250 og 350 måltider til familier i London.
Meghan Markle har længe støttet 'Hubb Community Kitchen', og i en 'Zoom' samtale fra Los Angele talte hun med køkkenchefen Leila Hedhjem.
Også kokkene Cherine Mallah, Halima Al-Hudafi, Oxana Sinitsyna og Jennifer Odonkor deltog i samtalen.
»Formålet med 'Hubb Community Kitchen' har altid været at hjælpe de mennesker, der er i nød,« siger Meghan Markle.
»Jeg er så stolt af kvinderne bag 'Hubb Community Kitchen'.«
Meghan Markle fortæller videre, hvor rørt hun er over alle de mennesker, der støtter kampagnen og donerer penge til de forskellige hjælpeorganisationer.
I 'Hubb Community Kitchen' tilbereder kokkene mad i deres eget hjem, hvorefter maden bliver leveret af 'StreetGames, som er en velgørenhedsorganisation, der leverer måltider til børn, der risikerer at sulte i deres skoleferier.
Det var prins Harry, der satte 'Hubb Community Kicthen' i kontakt med 'StreetGames', efter at han havde set deres imponerende arbejde under et kongeligt besøg i et af dens centre i Streatham sidste år.

