Medina er lykkelig over at ligge nummer 1 på amerikanske hitlister.

Hun har med sangen Addiction snuppet førstepladsen på den amerikanske billboards Hot Dance Airplay-chart, som er listen over de mest spillede sange fra seks store radiostationer i USA.

- I går ved mit sidste show stod piger og voksne og skreg mig ind i hovedet, fordi de ikke kunne tro, at jeg lige stod ved siden af dem. Det var rart at stå her for første gang og virkeligt blive taget godt imod, siger Medina til TV2s Ulla Terkelsen, som reaktion på succesen.

Ulle Terkerlsen mødte den dansk-chilenske stjerne i New York og indslaget blev vist kl. 19 mandag aften.

- Det betyder alt, fordi så kommer resten af verden med. Ikke at de ikke er det allerede, men så er de det lidt mere, sagde Medina.

Den danske sangskriver og X Factor dommer, Cutfather, roser den danske stjerne.

- Jeg synes, at hun har fået sig en rigtigt god stil og synes, at hun har en god udstråling, og det virker som om hun er en fighter, og det skal der til for at nå der, hvor hun er i dag, siger han til TV2.

Det er ikke hver dag, at danske artister slår igennem i USA. Den succes vil få enorm betydning for Medina, mener Cutfather.

- Det gør at der er en masse lande, der også lige pludselig får øje på hende. Man kan sige meget, men amerikanske hitlister er noget folk i verden holder øje med, siger Cutfather.

Han forklarer dog til TV2, at der også er mange, som får et enkelt hit og aldrig dukker op igen. Den risiko eksisterer også for Medina.

Medina tror dog heldigvis på sig selv.

- Sangene kommer ikke med de ting selv. Jeg har rigtigt meget personlighed både i mit væsen, men også i mine sange,