Fotogen, fashionabel og feteret. Den 31-årige sangsild, Medina, kan vælge og vrage blandt det ypperste inden for dansk design.
 
Det er således både 'money in the bank' og sorte tal på bundlinjen, når sangerinden spankulerer rundt på den røde løber eller de social medier iført sidste skrig fra et stort, dansk modehus. I virkeligheden er det dog meget få modehuse forundt, at blive budt 'velkommen til Medina', afslører sangerinden.
 
- Jeg siger nej til flere designere, end jeg siger ja til. Jeg siger faktisk ikke ja til særligt mange.For jeg ville aldrig takke ja til noget, som jeg ikke kan lide, siger sangerinden, som heller ikke bruger pris som et parameter for om noget falder i hendes smag.
 
- Hvis det er noget, jeg godt kan lide,og det kun har kostet 2 øre eller 200 kr.,så er det fint. For det handler kun om, hvorvidt jeg kan lide det eller ej, bedyrer Medina, der er kendt for at støtte op om modehusene By Malene Birger, Designers Remix, Baum und Pferdgarten m.fl.
 
Tekstil-pushere, der alle kan se frem til, at Medina sætter sin popo til rette på forreste række ved deres shows under den københavnske modeuge. I år kan det dog ske, at Medina lukker nogle af branchens nye spillere ind i varmen og garderobeskabet:
 
- Jeg skal se mange flere shows, end jeg plejer i denne uge. For det er godt at vide, hvad der rør sig, og hvad der kommer.