Den 29-årige sangerinde Medina har fået rigmanden Christian Kjær som nabo i sin nye millionvilla

Der er penge i at synge ’Dig og mig for altid’ – så mange, at den danske sangerinde Medina med efternavnet Valbak har råd til at lægge 42.000 kroner i måneden i husleje for sit nye hjem. Det skriver Se og Hør.

Det ligger på den ikke helt ukendte Sandbjergvej i Sandbjerg ved Hørsholm nord for København, som også lægger matrikel til rigmanden Christian Kjær.

For den pebrede husleje får sangerinde en 1026 kvadratmeter stor lystgård, der rummer en indendørs pool, vinkælder med klimaanlæg, et fitnesslokale med omklædningsrum til både mænd og kvinder og et nyt køkken, som ifølge ugebladet allerede blevet indviet med en housewarming forrige uge.

Den landlige idyl er noget af en afveksling i forhold til den penthouselejlighed, hun og hendes to hunde levede indtil for nylig på Vesterbro i København.

Ifølge Se og Hør har Medina allerede lagt 105.000 kroner i depositum og ligeså meget i forudbetalt husleje for at flytte ind på den attraktive adresse.

Den 29-årige-sangerinde Medina har lejet sig ind i millionvilla.